En københavnsk Kvaksalverske.
43
I Anledning heraf undlader man ikke tjenstskyldigt at
m elde, at Sundh ed skollegiet efter de om bem . G jordemoders
Cure indhentede Oplysninger ikke nu drister sig til at anbe
fale hende til at m eddeles den ansøgte alm indelige T illad else
til at curere aabne Saar og B eenskader m. v., men dog troer
Collegiet at kunne efter Om stændighederne ind stille hende til
at vorde strax tilladt, i et Aar for det Første, at maatte, uden
i ethvert T ilfæ lde at indhen te det kgl. Cancellies sp ecielle T il
ladelse, forsøge sine' Cure paa aabne Saar og Beenskader hos
Personer, der forgjæves have prøvet en au thoriseret Læges
Hjelp, dog paa Vilkaar, at hun altid, forinden hun begynder
nogen Patients Cur, skal desangaaende henvend e sig til under
tegn. P rofessor G iesem ann1), som da tager Patienten i Øjesyn
og derefter om T ilfæ ld et og derm ed forbundne Om stændighe
der underretter Collegiet ved dets Forsam linger, ligesom og
haver jevn ligt T ilsyn med hendes Fremgangsmaade, sam t efter
Aarets Ende indberetter Gurens Udfald hertil. Og forbeholder
Collegiet sig da efter dets Erfaring paa denne Maade at ind
komm e med nærmere F orestilling til velbem . Cancellie om,
hvorvidt og under hvilke V ilkaar det maatte an sees passende,
at fornævnte G jordemoder Anna Larsen, eller, som hun kalder
sig, Anna Schandrup, b lev m eddelt videre T illad else til sine
Midlers Anvendelse, eller og, at hun, for at aabenbare disse
Midler for Sundhedskollegiet, der kunde fremme deres alm in
delige Brug ved Læger, maatte udvirkes en allernaad, P en sion
eller Gave«.
Ikke blot altsaa stillede Kollegiet hende el videre
Praksisomraade end de »aabne Saar og Beenskader« i
Udsigt, men viste jo tillige, paa Trods af Stadsfysici
Oplysninger, en umiskendelig Interesse for at lære liendes
Lægemidler nærmere at kende, forsaavidt disse maaske
kunde blive et Gode ogsaa i Lægers Hænder.
I November 1814 bad Kancelliet Magistraten med
dele Supplikantinden, at hun i et Aar fra nu maatte, uden
i hvert Tilfælde at anholde
0111
speciel Tilladelse, for
søge sine Kure paa aabne Saar og Benskader paa Vilkaar
dog, at Prof. Giesemann hver Gang forinden underrettedes
4) Prof. ved kir. Akademi.