Previous Page  55 / 569 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 55 / 569 Next Page
Page Background

En københavnsk Kvaksalverske.

49

gav straks en Ansøgning til Kongen, klagede over Kol­

legiets Adfærd overfor hende og begærede Frihed til at

praktisere i et passende Lokale med dertil ydet Husleje­

godtgørelse og benægtede aldeles at have overskredet

sin for et Aar givne Tilladelse til Praksis.

Kancelliet sendte Klagen og Ansøgningen til Sund­

hedskollegiets Betænkning. I den her stedfindende Dis­

kussion, som jo ogsaa Fenger deltog i, var man pinlig

berørt ved, at sidstnævnte saa stærkt havde slappet

Tøjlerne overfor Kvaksalversken, hvad han, som i sin

tidligere Rapport, undskyldte med, at han ikke uden

Haardhed havde kunnet nægte de Syge Indlæggelses­

seddel, hvem hun havde givet Løfte

0111

at modtage.

Desværre viste jo disse Henvisninger, hvis Tal ikke,

som først angivet, var 59, men 75, hvilken Celebritet

hun havde opnaaet, og der rejste sig da ogsaa nu Stem­

mer for, at det var paa høje Tid at sætte Grænser for

en Uorden, »som var stridende mod de kgl. Anordnin­

ger og ydmygende for Collegiet, der skulde vaage over

Efterlevelsen af disse«. I Følelsen af, hvor lidt man

vistnok turde vente Støtte hos Kancelliet for en kate­

gorisk Afvisning af Md. Larsens Andragende, anviste

Stabskirurg Tønder en Udvej, der blev grebet:

»Uagtet jeg veed, at Anna Larsen har hju lpet Flere, som

end og af de m est berøm te Læger ikke have kunnet b levet

hjulpen, hør jeg ikke fravige m it forrige Votum, at hun ikke

burde tilstedes en forlænget Term in. I Svaret burde vel Prof.

Fengers Bemæ rkninger benyttes, dette nem lig at hendes Frem -

gangsm aade med de Syge er alle Læger bekjendt, og at den

bruges paa det alm ind. Hospital af Prof. Thal med daglig

Held ved de største og gam le Beenskader, men da flere, endog'

udmæ rkede Mænd have talt med mig om Anna Larsens Skjæbne,

om h endes gode og utræ ttelige T ilsyn méd de Syge, som hun

har havt under Behandling, og om de flere U lykkelige, som

Lægerne ikke have kunnet curere, men hun har hju lpet endog

i u trolig hastig Tid, og fuldkomm en, saa tillad e Collegiet, at

jeg foreslaaer følgende som en P roposition fra Collegiet: om