4 6
En københavnsk Kvaksalvefske.
cellies gunstbehag. R esolu tion , om hende maatte maaskee
endnu gives den sæ rdeles T illadelse, for det første i et Aar,
at behandle gam le Saar paa Arme og Been h o s P ersoner, som
au thorisered e Læger forgjæves have søgt derfor at helbrede,
dog under V ilkaar, at hun maa i ethvert saadant T ilfæ lde,
førend hun begynder Curen, dertil indh en te Sundh ed scollegiets
D ecani Sam tykke. — Og da hun efter ovenanførte allerede i
det nu forløbn e Aar er gaaet udenfor den hende for samm e
givne T illadelse, maatte hun vel, i T ilfæ lde at den foreslagne
ny T illad else b liver meddelt, derved tillige strængeligen paa
lægges ei at gaae uden for dens Grændser.
Ved denne L ed ighed skulde C ollegiet ikke undlade at
frem sende en fra titnæ vnte Anna Larsen i denne Tid indløben
Ansøgning om at maatte frem deles og uden Læges T ilsyn,
foretage Cure paa P erson er i sit Huus, med videre, hvilken
Ansøgning, hvorover vi form entligen ikke b ehøve at yttre os
næ rm ere end allerede i det Hele om Sagen foran er skeet, vi
forven te at v ille i O verensstemm else derm ed vorde afgjort«.
Svaret fra Kancelliet (6A 16) bestod i en Genpart
af en Skrivelse til Magistraten, hvorefter Anna Larsen
for et Aar erholdt Tilladelse til at kurere aabne Saar
og Beenskader, dog at hun hver Gang skulde henvende
sig til Dekanus for det kirurgiske Akademi, der først
havde at tage Patienten i Øjesyn. Dekanus var paa
det Tidspunkt Prof. C. Fenger, og den Kontrol, han
øvede med hendes Virksomhed, skulde ikke tynge hende,
thi Fenger var, som det skal ses, en meget facil Til
synsmand. Det var derfor ikke at undres over, at hun,
da Aaret var omme, paany (7A 17) søgte Kollegiet om
uindskrænket Tilladelse til at tage Syge i Kur, »mod
at hun lovede ikke at handle anderledes, end hun
kunde forsvare del«. Som rimeligt var, udbad Kollegiet
sig først Fengers Erklæring om Udfaldet af hans Kon
trol med de i det forløbne Aar behandlede Patienter, og
dennes, 5A 17 afgivne, Betænkning, der vistnok ikke
skulde stemme Kollegiets andre Medlemmer til en lempe
ligere Optræden overfor Anna Larsen, lød saaledes: