48 / 569
42
En københavnsk Kvaksalverske.
jeg til det kgl. Sundhed scollegium indsendt A ttester fra de fle
ste af de P ersoner, hvis Saar har væ ret m ig anbetroede. Saa-
vel med Hensyn til m in egen Stilling som Enke med 2de u op
dragne Børn, uden nogen U nderstøttelse a f offentlige Fonds,
som i Betragtning a f den Lykke, jeg tilskriver det at være i
B esidd else af saadanne Midler, som , naar erfarne Læger for-
gjæ ves have anvendt deres h ele Konst, kunne bidrage til at
lindre lidende Mennesker og saavidt m ulig skaffe dem deres
tabte Førlighed tilbage, har jeg b esluttet frem deles at fortsæ tte
m ine Curer, saafrem t jeg dertil maatte erholde det høy e Col-
legii gunstige Bevilling. Men da T illad else i hvert enkelt T il
fæ lde er forbunden med mange Om stændigheder og T id ssp ilde,
der ofte have skadelig Indflydelse paa en Patients fuldkomne
Helbredelse, og jeg næ sten daglig plages af L idende, der mere
eller m indre have undergaaet Lægernes B ehandling uden n o
gen h eld ig Virkning, af hvilke jeg h id til har maattet afvise Ad
sk illige uden Hjælp og Trøst, om endskjøndt jeg i flere T ilfæ lde,
efter den Kundskab jeg troer at besidde, med temm elig V ished
har kunnet forudsee, at H elb redelse endnu var mulig under
min Cur, troer jeg at op fyld e en, saavel for m ig selv som for
m ine lidende M edmennesker h ellig Pligt, naar jeg søger at
forskaffe m ig en Gang for alle den fornødne T illad else til at
anvende de M idler jeg efter Om stændighederne maatte finde
tjenligst. Idet jeg i T illid til de foromm eld te A ttester tør be-
raabe m ig paa det kgl. Sundh ed skollegium s gunstige Anbefaling,
« r min underdan. Bøn, at det høykgl. danske Cancellie naadigst
vild e m edd ele m ig B evilling til, skulde det end være under en
Læges T ilsyn , at maatte behand le aabne Saar og Beenskader
eller andre chiru rgiske T ilfæ lde, som af au thorisered e Læger
m aatte an sees for uh elb redelige uden dertil for hver enkelt
Patient at erhverve sp eciel T illadelse«.
Den Stilling, Sundhedskollegiet nu tog overfor Anna
Larsen, var højst overraskende og maatte vistnok hæve
hendes Prestige særdeles, idet Kollegiets Svar (25/io
14) lød:
»Det kgl. d. C ancellie har ved gunstbehag. Skr. af 6. f. M.
forlangt Sundh ed skollegiets B etænkning over den hoslagte til
bagef. Ansøgning fra G jordemoder Anna Larsen her a f Staden
om T illad else til at curere aabne Saar og B eenskader m.
videre.