40
En københavnsk Kvaksalverske.
tvivlsomme Tilfælde udbad sig Sundhedskollegiets Be
tænkning. Saaledes interpelleredes dette, kort efter at
Dommen ved Hof- og Stadsretten var faldet, angaaende
en i Underkroppen lam Styrmand, der ønskede sig be
handlef af Jordemoderen, og Kollegiets favorable, om
end lidt skeptiske Svar lød, at det kunde tillades, naar
Kuren foretoges under Stadsfysici Opsyn, for hvem hun
tillige maatte anmelde, hvad hun hertil vilde bruge,
»paa det at han kunde skjønne, om noget anvendtes,
der kunde tilføre Patienten større Skade end den han
allerede har«. — Ansøgninger blev ogsaa stilede direkte
til Kongen, saaledes fra en Jomfru med »Krampeslag«,
der angav at være udskrevet uhelbredet fra det kgl.
Frederiks Hospital, hvorfor Kongen tilkendegav, at hvis
det forholdt sig saa, og Jordemoderens Lægemidler ikke
var farlige for Sundheden, kunde det tillades. Skønt
det fra Hospitalet meldtes, at man ikke kendte noget
til den paaberaabte uheldige Kur her, blev hun kaldt
op for Sundhedskollegiets Dekanus Prof. Herholdt, for
hvem hun erklærede at være aldeles ukyndig i Medici
nen og ei forstaa sig paa indvortes Lægemidler, hun
kunde ikke skrive, næppe læse, og det Middel, hun
vilde forsøge mod bemeldte Piges Krampe, var varme
Omslag paa Maven, naar Paroksysmen indtraf. Om
Hensigtsmæssigheden heraf udtalte Kollegiet, at Midlet
vel ikke kunde siges at være farligt for Helbredet, men
det kunde paa den anden Side ikke anses at ville virke
til Sygdommens Helbredelse og vilde desuden give An
ledning til, at den Syge sattes i unyttige Bekostninger,
»især da denne Sygdoms Natur ei tillader at bestem
me, om og naar Patienten er helbredet eller ikke«. Til
ladelsen blev imidlertid givet.
Paa lignende Maade androg Bødkermester Nørager
i Ju li 1813 hos Kancelliet, at hans Læredreng, der i 6
Uger havde ligget paa Fredr. Hosp. for Benskade og