54
En københavnsk Kvaksalverske.
ansaa Kancelliet det for sin Pligt at lade anstille en
Undersøgelse om disse Kure og lod i den Anledning op
tage et Forhør ved Politiretten. Den herfra modtagne
Udskrift af dette viste imidlertid ikke noget for Suppli-
kantinden graverende. Det var med Fengers Tilladelse
Bagerkonen var taget i Kur, og baade hun og A. Lar
sen nægtede, at der var anvendt indvendige Midler. Og
hvad den afdøde Toldbetjent angik, da oplystes det
ganske vist, at hun havde ordineret Omslag for ham,
men først efter Patientens gentagne indstændige Anmod
ning, for at skaffe ham Lindring for Smerter, ligesom
det var dennes egen Hustru, der havde aftaget de Mid
ler, Prof. Fenger havde lagt paa det syge Ben og paa
lagt det af Md. Larsen ordinerede. Om det end saaledes
maatte indrømmes, at A. Larsen havde forset sig mod
Forordningen af 5. Sept. 1794, havde Politiretten dog
ikke troet, at hun burde drages til Ansvar derfor, saa-
vel paa Grund af, at hun først efter Overtalelse bekvem
mede sig til at ordinere Omslag, »som med Hensyn til
at hun kunde have nogen Grund til at ansee sin Due
lighed saa temmelig decideret ved den hende forhen
givne Tilladelse«.
Kancelliet sluttede sig hertil, og fandt saa meget
mindre Betænkelighed ved at andrage paa, al hun fri
toges for at drages til Ansvar for dette Forhold, som
Sundhedskollegiet ej havde set sig i Stand til at afgøre,
om Patientens Liv under andre Midlers Anvendelse stod
til at redde, hvilket og syntes lidet sandsynligt; hertil
kom, at der fra Frost’s Side var indkommet en særde
les indstændig Ansøgning til Kancelliet om, at det maatte
tillades ham, som ingenlunde var villig til, efter hvad
der fra Prof. Fengers Side skulde være anordnet, al
lade sit Ben afsætte, at benytte Supplikantindens Hjælp
ved denne Lejlighed. — Hvad dernæst selve hendes An
søgning nu angik, fandt Kancelliet overfor Sundheds