58
En københavnsk Kvaksalverske.
mod al god Medicinalorden at lade en i Videnskaben
ukyndig paa egen Haand paatage sig saadanne Cure«,
hvorfor man fraraadede at give Tilladelsen, med mindre
A. Larsen opgav for Patientens Læge, Regimentskirurg
Schwartzkopf, de Midler, hun vilde bruge, og at de an
vendtes under hans Tilsyn og med hans Bifald. —
Kancelliet gav Tilladelsen og paa lignende Maade over
for en Matros, der led af Følgerne efter et Armbrud og
mødte personlig til Undersøgelse i Kollegiet, hvor
man skønnede, at Omslag og blødgørende Midler mu
lig nok kunde bevirke nogen Forbedring, men at saa-
dan Kur med større Sikkerhed kunde anvendes i Alm.
Hospital end hos Anna Larsen.
Mere og mere fik Kollegiet sin Impotens at føle
overfor Kancelliets Værdsættelse af Anna Larsens Kunst.
En Møbelhandler Werner, »der i 18 Aar havde brugt
tvende af Stadens Læger uden at finde mindste Lin
dring for sin Knæskade«, havde henvendt sig til hende,
»der formedelst sine Curer her i Staden er noksom be-
kjendt, og da samme Kone efter at have beseet min
Beenskade liar forpligtet sig til at helbrede samme i
meget kort Tid«, saa haabede han ved hendes Hjælp
at vorde helbredet og ansøgte Kancelliet om Tilladelse
hertil. Sundhedskollegiets Svar til Kancelliet lød paa, at
uagtet man havde erfaret, »at dets Mening i Henseende
til Gjordemoder Anna Larsen ikke finder Cancelliets
Bifald, maa det dog igjentagende yttre, at Qvaksalveri
ei bør tillades, og at det derfor ei heller hør tillades
Anna Larsen at tage Meubelhandler Werner i Cuur.
Tillades det hende alligevel under en authoriseret Læges
Tilsyn, udbeder man sig, at det maa paalægges hende
til Collegiet at indberette, hvilken authoriseret Læge der
h a r paataget sig Tilsynet, for at man af ham kan fordre
Underretning om Curens Begyndelse og Udfald«. Hvor
efter Tilladelse som sædvanlig blev givet.