70 / 569
6 4
En københavnsk Kvaksalverske.
at tage Meddelelsen om de givne Tilladelser til Efterret
ning, ganske vist under jevnlige Beklagelser over, at
hun ved slig Praksis stadig skulde bevare Skinnet af at
kurere Patienter, som Læger forgæves havde behandlet,
som man heller ikke nægtede sig for Kancelliet at refe
rere hendes mislykkede Kure, ikke mindst naar disse
galdt saa notable Personer som Dronningens Kammer
frøken v. d. Maase. Med en vis Tilfredshed kunde dog
Kollegiet notere, at hendes Praksis fra omkring 1825
kendelig aftog, saaledes berettede Lund for 1828, at hun
kun havde haft 2 Patienter i Kur for Sygdomme, hvor
til Kancelliets Tilladelse skulde indhentes, men Heldet
overfor de aabne Beensaar fulgte hende til det sidste,
som Stadslægens Medicinalberetning for 1828 viser, der
sluttede med: »Anna Larsens Middel mod aabne Been-
skader viser sig bestandig gavnligt«, og for 1829, det
sidste Notat, jeg i Sundhedskollegiets Arkiv har fundet
om hende : »Jordemoder Anna Larsens Behandling af
aabne Beenskader har ligesom i de forrige Aar viist sig
nyttig, andre Patienter har hun i Aarets Løb ikke havt
under Behandling«.
Sandsynlig er vel hendes Virksomhed omkring dette
Tidspunkt ebbet ud, hun var jo da en Kone paa 61
Aar og har maaske næppe i den Alder øvet den tidli
gere Tiltrækningskraft. At denne kunde bevares i saa
lang en Aarrække trods det (efter Stadsfysici og hendes
eget til Prof. Herholdt afgivne Vidnesbyrd, se Pag. 40)
lave intellektuelle Standpunk t1), hun stod paa, er et
psykologisk Fænomen, der ikke kan undre. Hendes
x) Det er en Selvfølge, at de talrige Suppliker til Kongen og andre
Myndigheder ik k e.v ar hendes eget Værk, men skyldtes andres
Bistand, som hendes sidste Ansøgning i 1822 viser, hvor i Mar
ginen er tilføjet: »Conciperet af Becker Fuldmægtig paa Nørre
ports Consumptionskontor«. Om samme Fuldmægtig ogsaa var
hende behjælpelig med de tidligere Ansøgninger, maa være usagt.