HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Dyssel-Falkenskjold

bestemt om Grunden til Nobili teringen, maa paa Forhaand

vække Tvivl om Historiens Ægthed, da Begivenhederne

i København i de Dage slet ikke synes at passe med den,

og Betænkeligheden bliver endnu større, naar man ser paa

Enkelthederne. Saaledes var ingen af de 1600 Dragoner,

som Torm og Riegels lader Czaren møde med ved Porten,

komne til Sjælland paa den Tid, ikke at tale om, at Rie

gels lader Affæren foregaa den samme Dag, som Patentet

er udstedt; saa hurtig i Vendingen har man da aldrig

været. Peter den Store kom til København den 17. Juli,

og Forholdet mellem ham og den danske Konge var fuld

stændig godt til ind i September, først da begyndte det

at kølnes, da det trak ud med Iværksættelsen af Land

gangen i Skaane. Czaren kunde i den første Tid frit fær

des i København og Omegn baade Nat og Dag, ingen

lagde ham et Halmstraa i Vejen, han undersøgte Fæst

ningsværkerne til de mindste Detailler, spurgte og fik

Svar paa alt. Bussæus fortæller i »Frederik IVs. Dag

Person sejlet med otte af sine Fregatter og tre Galejer

under den svenske Val og der taget samme flavns Indløb

i højeste Øjesyn og Betragtning.«

Man vilde maaske indvende, at det udmærket godt

kunde ligne en Mand som Peter den Store at snige sig

forklædt omkring for at spejde, om saa aldrig nogen vilde

finde paa at hindre ham, naar han kom som Czaren selv,

og at Adelspatentet kan være antedatere! for at mindes

Dagen. Men en saadan Forklaring er umulig efter det

Brev fra Dyssel, der er vedlagt Koncepten af Patentet i

Justitsministeriet, og som er dateret 16. Juli, altsaa Dagen

før Peter kom til København. Det lyder saaledes:

»Evre Königl. Majestet habe [ich] hiedurch aller

un ther thänigst und demüthigst anflehen sollen nach dehro

allerhöchster Königl. Gnade, so gnädig zu seyn, mihr und

mein Brüder Christopher Dyssel, vor welchen ich Vor-