Previous Page  79 / 569 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 79 / 569 Next Page
Page Background

Smaastykker

73

det bedste. Man maa vide, hvad Safter der er sure,

og hvad Safter der er søde; de Blade, hvis Safter er

søde, er de bedste, og det har Hvidbøg. I Træet, der

skal ryges, er de mørke Striber som Harpiks, de lyse

som Hyldemarv. De trækker sig i Aarenes Løb sam­

men — naar Træet ryges, meget hurtigere —, og de

mørke meddeler de lyse deres Saft og gør dem haarde.

Uden denne Behandling lyder Tonen i det unge Træ

træagtig, men efter denne Behandling bliver den blødere

og omfangsrigere. Træet revner ikke længer og f. Eks.

i en Klaverbund faar Tonen en smuk, blød og bred

Karakter. Der gaar heller ikke Orm i Træet. Jeg har

prøvet Mahogniblade og Mahognisavspaan og blandet

Bøgeblade med Mahogni, men Bøgeblade er det bedste.

Dog er Birkebark ogsaa anvendelig og giver, om end

mindre, en smuk Tone. I et Instrument af nyt Træ

kan ellers ingen Instrumentmager, men kun en udmær­

ket Spiller, d. v. s. indenfra, sætte en god Tone. Jeg

var i Hamborg bekendt for, at ingen havde saa smuk

en Tone i sine Violiner som jeg.

Jeg samler da først Bøgeblade i Skoven — til Vio­

liner naturligvis langt færre end til Klaverbunde —,

lægger dem i et Fyrfad, hvorfra et Rør gaar ind i den

Kasse, hvori Violinbundene er ophængte, stikker saa

Ild i Løvet og lægger bestandig nyt Løv paa, for at der

kun skal komme Røg og ikke Flamme; ellers vilde der

blive for varmt og for lidt Røg. Tre fire Dage bliver

jeg ved dermed, saa er Træet færdigt til videre Be­

handling.

Pianofortefabrikant Søren Jensen har Patent paa

min Opfindelse«.

Saaledes fortalte 29. Juli 1909 Johannes Hansen,

født

8

. Novb. 1834 i Frue Sogn ved Roskilde, Søn af

Husmand Hans Jørgensen og Hustru Ane Marie Jolian-

nesdatter. Morfaderen, ogsaa Husmand, var en dygtig

Metalstøber og spillede godt Violin.

Johannes Hansen kom til København 18 Aar gam­

mel og blev Pakhuskarl. Efter halvandet Aars Forløb,

i hvilken Tid han lærte at spille Violin af Kapelmusi­

kus Sahlgreen, med hvem han var i Familie, rejste han

hjem igen paa Landet til sine Forældre og kom først

1864 paa ny til København. Her spillede han Violin