76 / 569
70
Dyssel-Falkenskjold
munder bin, zu nobilitiren und ansz hohe Königl. Gnade
mit dem Nahmen Falchen Schiold und ein addelich waffen
unsz beyde zu begnadigen und zu begliichseligen; der ich
lebenslang dergleichen allerhöchsten Königl. Gnade und
huulde mich werde mit allerdemüthigsten gemiithe erin
neren und in allertiefster Devotion bleiben
Evre Königl. Majestetten
Meinesz allergnädigsten Erb Königs
und Herrensz
alleruntherthänigster
treue gehorsame Knegt
M. Diissel.«
Men hvad har da Anledningen været? Hvis der da
i det hele behøves nogen anden Anledning end den, der
udtrykkes i Patentet: »udi i allernaadigste Henseende til
de Tjenester, som . . . . Dyssel os hid indtil bevist haver
og han endnu allerunderdanigst skal bevise«. Eller skulde
den anden Tjeneste, som Rhode (anf. St.) beretter om,
være den egentlige Grund? Han fortæller nemlig, at Kon
gen efter at have talt med Czaren skrev Dysseis Navn op,
»men det blev derved, indtil han med sin yngre Broder en
Dag spadserer ud til Falkonergaarden 1). Kongen var der
just. En forsultet eller ilde afrettet Falk slog ned paa
Kongens Hoved, og hans Øjne stod i Fare. Lieutenant
Dyssel springer til, griber Falken
0111
Benene og rusker
den med Kongens Hat og Paryk af. Dysseis Navn blev
da igen erindret, Kongen lovede ham sin Naade og befoel,
at Broderen, som var med ham, skulde forlade sin Bog
og antage Krigstjeneste; det skete, og Kong Frederik IV
gav dem begge Nobilitets-Brev og det Navn Falken-
skjold«
').
J) F alkonergaarden e lle r Jæ g erh u set laa ved L adegaardsaaen
m ellem denne og nu væ ren de Rolighedsvej, h v o r Falkonergaardsvej
m in d er om den.
~)
A rk iv a r G. H ornem an h a r m eddelt mig, at Prof. F r. Schiern