78 / 569
SMAASTYKKER.
1. V i o l i n b y g g e r J o h a n n e s H a n s e n .
»Min Fader var en Tusindkunstner. Han kunde
skære med en Kniv, kan De tro.' Mangletræer f. Eks.
dem har han skaaret mange af. Vi havde et Par Svin
hjemme, og naar de om Efteraaret blev slagtede og
hængte op i Skorstenen til Rygning, saa brugte han at
ryge med Blade. Og det blev det dejligste Flæsk i
Smag. Træet til de Husflidsarbejder, han lavede, hængte
han ogsaa op i Skorstenen og tørrede det og røg det
igennem med Løv. Det Vippedrejelad, han ha\rde, var
helt brunt og kunde ikke revne, fordi det var røget paa
den Maade. Alt det har jeg set som Dreng og lavet
baade Tøndetappe, Tallerkener og Skeer. Jeg har altid
interesseret mig meget for Naturen — min Moder havde
ogsaa Sans for den —, og i den unge Alder lagde jeg
grønne Blade inden i Bøger for at se, hvordan de kom
til at se ud. Jeg saa dem blive brune og kom til det
Resultat, at Bladet har sin Gæringsproces at gaa igen
nem. Løvfaldet har altid interesseret mig og jeg stude
rede det. Da jeg i 40 Aars Alderen begyndte at lave
Violiner, hængte jeg saa ogsaa Træet op til Rygning.
De gamle Mestre gjorde det, naar de havde Bund og
Ryg af en Violin færdige, det har jeg hørt fortælle —
det, man kalder Cremonesere, er lavet paa den Maade.
Og jeg tror, jeg tør sige, at alle gamle Violiner, som nu
eksisterer og har en Alder af 2—300 Aar, har gennem-
gaaet den Proces, absolut. Jeg har eksperimenteret
meget med det og fundet, at Bøgeblade, Hvid bøg, er