68 / 569
62
En københavnsk Kvaksalverske.
Under derfor, at hun fremdeles arbejdede paa at fri sin
Praksis for alle hæmmende Baand, som det kom til
Orde i hendes sidste Ansøgning til Kongen i Sept. 1822.
Idet hun i denne henviste til, at Kancelliet havde ud
videt hendes Praksis-Tilladelse til at gælde »enhver be
skadiget Deel af Legemet«, androg hun paa at maatte,
naar en Patient henvendte sig til hende, straks uden
videre modtage samme, naar hun selv anmeldte det for
Stadsfysikus. Hensigten var alene »ved den øieblikkelige
Hjelp at lindre den Lidendes Smerte«. — Ogsaa denne
Gang forbigik Kancelliet Sundhedskollegiet og sendte
Andragendet til Magistraten, der først spurgte Stads
fysikus, som ikke fandt mindste Nødvendighed for Ma
dammens øjeblikkelige Hjælp, før der forelaa et Læge
skøn, og derefter ønskede Magistraten at høre Sundheds
kollegiets Ytringer, der lød:
»Sundhed scollegiet har ved liere Anledninger godtgjort,
for det kgl. d. Cancellie, at Jordem oder Anna Larsen har ska
det flere Individ er ved uLidig Anvendelse a f hendes Midler.
Og C ollegiet har ifølge P ligt og fuld O verbevisning søgt at ind
skrænke h endes stedse vid ere om sig gribende saakaldte Cu-
reren a f allehaande Sygdomm e, hvilk e hun ikke kjender det
ringeste til, ikke h eller kan helbrede, og anført nye B eviser
herpaa. At ind rømm e h end e eet Skridt efter det andet, indtil
hun ender med en ubehindret offentlig Praxis, vilde stride
m od alle M edicinens Anordninger, eludere dem og ind ehold e
en U retfæ rdighed mod de grundigere Oplærte, som for at er
h o ld e en saadan T illad else maae underkaste sig de saa saare
skæ rpede E xam ina ved de til d isses A fhold else bestem te Læ re
anstalter. At kunne strax m odtage Patienter, som m elde sig,
er Alt, hvad hun b ehøver til at practisere uindskrænket, thi
det vilde da beroe paa h end e at fortæ lle den til In spection
ansatte Læge, hvad hun fandt for godt om h end es Midler, og
det vild e være um u ligt for Lægen at hold e m indste Control,
h elst da den Syge naturligviis ikke kan an sees hverken for at
kunne, endnu m indre at v ille eller turde afgive nogen hende
m odsigende Forklaring. At anm eld e enhver Patient, som hun
vil tage i Cuur, tilligem ed m ed det S tad sphysico paaliggende