En københavnsk Kvaksalverske.
63
E ftersyn i at lnin ikkun befatter sig med at behandle P atien
ter, som bun har T illad else til at tage under Cuur, er det
sidste, vel svage, men høistfornødne B aand , hvorm ed hun
endnu indskrænkes. — Sundh ed scollegiet anseer det derfor for
sin Pligt paa det alvorligste at fraraade M eddelelse af en B e
villing, der vil medføre en større Fare for det offentlige.
løvrigt, da A. Larsen i forberørte Ansøgning melder, at
den hende givne allerh. T illad else til at curere Beenskader er
a f Cancelliet gjennem Stadens Magistrat under 16. Marts 1819
udvidet saaledes, at hun maa anvende sin Cuur paa enhver
beskadiget Deel a f Legemet, skulde Sundh ed scollegiet, som
ikke finder i Aaret 1819 at have modtaget Underretning om en
saadan alm indelig Udvidelse af den A. Larsen forhen allern.
givne T illadelse, tjenstlig udbede sig af velbem . Magistrat nær
mere underrettet i saa Henseende«.
Først nu altsaa og ad denne Vej, gennem Magi
straten, erholdt Kollegiet Forklaring om Kancelliets
tidligere Imødekommenhed overfor Anna Larsen, og da
samme Magistrat havde meldt, at man ikke kunde til-
raade Opfyldelsen af hendes Begæring, fandt Kancelliet
det vel nu betænkeligt at gaa videre paa Indrømmel
sernes Bane og satte endelig en Stopper for Kvaksal
verskens Pretensioner, idet Magistraten i Jan. 1823
underrettedes om, »at det Ansøgte efter Omstændig
hederne ikke kunde bevilliges«.
I de Aar, hvor Anna Larsens Virksomhed endnu
kan følges, saavidt kan ses op til 1829, maatte der da
overfor andre Lidelser end de »gamle aabne Beenska
der« indhentes speciel Tilladelse hos Kancelliet, men
de Beretninger, Stadsfysikus Lund, der nu førte Tilsy
net med hende, ved Aarets Slutning sendte Sundheds
kollegiet, viste, at det, som i Fortiden, fra Kancelliets
Side ikke nægtedes hende at tage alle Slags Sygdomme
i Kur: Lamheder efter Apopleksi, Underlivstilfælde,
Hudsygdomme, Menstruationsforstyrrelser etc., og at
hendes Behandling overalt bestod i varmt Omslag og
Krydderposer. — Sundhedskollegiet havde jo nu kun