hn københavnsk Kvaksalverske.
61
denne Gang med Held, Skridt til at faa Udtrykket
»Beenskader« fortolket paa en for hende mere favorabel
Maade, idet hun i Juli 1819 sendte Kancelliet følgende
Ansøgning:
»Idet jeg med underdan. og levende T aknemm elighed er-
kjender det kgl. d. Cancellies Bevaagenhed i at udvirke m ig
ved en form aaende Anbefaling H. Maj.s allernaad. T illadelse
at helbred e Beenskader. vover jeg underdan. at forespørge,
hvad der ved dette Udtryk egentlig skal forstaaes: om derved
alleene m enes Bræk og Skade paa Skinnebeen, Fod og Ankel,
nem lig fra Knæet til Taaen, eller ogsaa tillige i Knæe og Hofte,
ja om Udtrykket m aaskee indbefatter enhver Skade i Been,
hvor d isse endog maatte tindes paa Legemet. Idetm indste synes
det dog at hvad der er T ilfæ ldet med Been og Fødder ogsaa
maa være det med Hænder og Arme, og at den der har viist
sig at være i Stand til at helbrede h in es Brøst, vel vilde kunne
antages til ogsaa at læge d isses. — For m in R oligheds Skyld
og for saa Manges Skyld, der søge Hjælp hos mig, men som
jeg ikke tør yde dem, er det jeg underdan. drister m ig til at
andrage dette for det h øie Cancellie.
Maatte dog den R esolution jeg har i Vente, gunstigen b e
trygge mig selv og give m ig L eilighed til at gavne et maaskee
ikke ubetydeligt Antal lidende M edmennesker jeg nu maae
nægte den Hjælp, jeg saa g'jerne uden Hensyn til Egennytte
eller tim elig F ord eel med R edebonhed og V elvillie er bered til
at vise dem«.
I en Skrivelse (13A 19) til Københavns Magistrat
anmodedes denne af Kancelliet om at »tilkjendegive
Gjordemoder Larsen, at hun maatte ansees berettiget til
at udøve Lægekunsten i alle de omspurgte Tilfælde mod
at hun iøvrigt holder sig sin Bevilling efterrettelig«, men
Sundhedskollegiet fandt man ingen Anledning til at lade
lignende Meddelelse tilgaa.
At Md. Larsen benyttede sig i rigt Maal af Kancelliets
liberale Fortolkning af den hende givne Licens, var en
Selvfølge som og, at Sundhedskollegiets Protester mod
de mange Overskridelser af hin, der gennem Stadsfysi-
kus kom til dets Kundskab, forblev upaaagtede, intet