62 / 569
56
En københavnsk Kvaksalverske.
Den
9/5
18 faldt den kgl. Resol., der sanktionerede
Indstillingen, hvorved Anna Larsen vel ikke opnaaede
den fulde Frihed til Praksis, »i et for Patienterne pas
sende Locale«, hvad jo hendes for Kongen sidst nedlagte
Begæring gik ud paa, men maatte fremdeles nøjes med
det begrænsede Omraade, »Beenskader« og under det
forhadte Lægetilsyn, dog nu paa ubegrænset Tid og
ikke, som forhen, indskrænket til et Aar. — Kollegiet
bad nu Kancelliet oplyse, hvem der skulde vælge den
tilsynshavende Læge, at det overlodes hende selv, maatte
fraraades, og om ikke Resolutionen skulde forstaaes saa-
ledes, at hendes Virksomhed indskrænkedes til »aabne«
Benskader, det vil sige gamle Skinnebenssaar. Det før
ste Spørgsmaal lod Kancelliet ubesvaret, det andet for
klaredes derhen, »at Mad. Larsen var berettiget til at
tage alle Patienter der lide af Beenskade under Cuur,
naa r den til Praxis authoriserede Læge finder, at Pa
tienten kan underkastes hendes Cuur, hvilken Ind
skrænkning i hendes Bevilling er større end den, som
indeholdes i Forordn, af 5A 94 §
6
«.
At Anna Larsen nu efterhaanden havde naaet en
Position i Hovedstaden, der omfattedes med Interesse
ogsaa i dennes bedre Kredse, viste jo de ovenanførte
Ytringer af Stabskirurg Tønder; at hendes Færd ogsaa
var Genstand for mindre smigrende Opmærksomhed,
fremgik af en, kort efter Udstedelsen af den sidste kgl.
Resolution til Sundhedskollegiet indgiven, anonym Klage
over Jordemoderens (og en anden Fælles) Bedrifter paa
Medicinens Om raade :
»De tvende her i Byen overalt saa bekjendte sup erk loge
D octersker have en saa stor og udbredt Praxis, at man daglig
seer F olk baade gaaende og kjørende fra Byen og Landet
strømm e til dem for at tages i Kuur, endskjøndt de lade sig
betale for deres Kure i 100de viis, nem lig en Jom fru Zacharias
og en Madam Larsen, den sid ste har endog gjerne et h eelt