En københavnsk Kvaksalverske.
55
kollegiets Klage over, at hun havde kureret paa andre
Sygdomme end Benskade, formildende Omstændigheder
deri, at hun var forledt dertil, ved at Prof. Fenger havde
meddelt hende saadan Tilladelse; den eneste Overtrædelse,
der kunde lægges Vægt paa, var Affæren med Hr. Frost,
men heller ikke her fandt Kancelliet efter det ved Politi-
forliøret oplyste, Anledning til at fraraade den ansøgte
Bevillings Meddelelse. Det hændte jo ogsaa for Læger
at tage Patienter i Kur, der ikke blev helbredede, Ingen
bebrejdede dem, at de desuagtet tog Honorar, og Md.
Larsen var, saavidt hendes Tilladelse strakte, »at sætte
ved Siden af andre berettigede Læger«. — I Overens
stemmelse med dette Syn paa Supplikantinden sluttede
da Kancelliet sin for Kongen nedlagte Forestilling saa-
ledes:
»Det er derhos udenfor al Tvivl, at hun besidder en
sæ rdeles Kundskab i at curere Beenskader og hvad enten den
Lykke hvorm ed hun efter aldeles trovæ rdige Attester har h el
bredet flere Mennesker, som i mange Aar forgjæves have søgt
Lægers Hjælp, har sin Grund fra nogen sæ rdeles Indsigt, hun
maatte besidde, eller fra det nøiere T ilsyn hun har kunnet
have med Patienterne, saa er det dog vist, at d isse ved hendes
Medvirken ere bievne hjulpne, og det syn es forhadt, at det skal
forbydes hende for Frem tiden at yde denne Hjælp, der af
mange attraaes med sæ rdeles Begjærlighed og T illid. Ogsaa er
det overen sstemm end e med Forordn, a f 5. Sept. 1794 § 6, at
T illadelse til at udøve enkelte Dele af Lægekunsten m eddeles
dem, som have beviist denne Kyndighed i dette enkelte Fag,
hvorfor Cancellet og forhen har m eddelt hende en T illadelse,
dog indskrænket til en vis Tid, og i denne T id har hun mere
stadfæ stet Form odningen om hendes D uelighed end svækket
samm e. Der syn es derfor at være god Grund til at forunde
hende B evilling til frem deles at curere Beenskader under en
authoriseret Læges Opsyn. Dog vil det nok være h en sigts
mæ ssigt, for at afskrække hende fra at paatage sig andre Cure,
at hun i den for hende udfærdigede B evilling alvorligen ad
varedes om ei at overskride denne B evillings Grændser under
Straf som for Qvaksalveri«.