En københavnsk Kvaksalverske.
53
til Stadsfysikus Lund, og hvad denne omtrent 3 Uger
senere indberettede til Kollegiet, blev unægtelig en glim
rende Oprejsning for Md. Larsen og en Satisfaktion for
Kancelliet, Politibetjentens Kone fandtes nemlig helbre
det, da Lund indfandt sig hos hende og hk følgende
Forklaring: For 3 Aar tilbage var hun forgæves blevet
behandlet af Dr. Strøm for Sindssvaghed, i Løbet af 3
Uger helbredte Md. Larsen hende. For 7 Maaneder siden
led bun af Hovedsvindel, der gjorde hende uskikket til Alt,
hvorfor Manden kaldte det Sindssvaghed, i 5 Maaneder
behandlede Dr. Bang hende forgæves, efter 12 Dages
Forløb lykkedes det for Madammen. De Midler, hun
opgav, var udvortes og tilsigtede Sved, indvortes gav hun
ikke andet end varmt 01 og Brændevin med Peber,
»skjøndt disse Midler«, bemærkede Lund til Slut, »vel
have bidraget til at frembringe Transpiration, anseer jeg-
dem dog, anvendte i Flæng mod Sindssvaghed, for be
tænkelige«.
Det varede en Stund, inden Kancelliet nedlagde
Forestilling for Kongen i Anledning af Anna Larsens
sidste Ansøgning og Sundhedskollegiets derom (
31
/ i
2
17)
afgivne Betænkning, og Grunden var, at Kancelliet
mente først at maatte have Rede paa et Par af Kolle
giet fremdragne uheldige Tilfælde, hvormed Fenger
havde suppleret sin Rapport, og i hvilke Anna Larsens
Midler skulde have virket skadeligt. Saaledes var en
Bagerkone, der havde Benskade, kommet uhelbredet fra
hende, belastet med en Diarré, der havde krævet
6
Ugers Lægebehandling, ligesom hun ogsaa hos en senere
afdød Toldbetjent Frost uden Tilladelse skulde have
aftaget de Midler, Prof. Fenger anvendte mod Koldbrand
i Mandens ene Ben, og lagt Klude med Olie og Voks
om Benet, hvilket i faa Timer havde haft til Følge, at
Koldbranden tabte de Grænser, den havde sat, og Pa
tientens Liv siden ej stod til at redde. Paa Grund heraf