430 / 569
424
Fra Søofficerskolens Forhistorie
det ovenfor i Tomas Frederik Brandts Ansøgning og i
Dinesens Klage over Taarnets Mangler.
Admiralitetet omfattede vedblivende Lærlingeinstitu
tionen med megen Interesse og talte ved given Lejlighed
dens Sag for Kongen med kændelig Varme. Ikke mindst
er dette Tilfældet, efter at Kongesønnen Ulrik Kristian
Gyldenløve 1696 var indtraadt i Kollegiet som dets Vice
præsident. Kort derefter skriver det til Kongen: »Hvad
Gavn og Nytte Ed. kgl. Maj.s Tjeneste har haft af de til
12
Lærlinges aarlige Underholdning tillagte 1200 Dir., haver
E. k. Maj. allerede fornummet ved det, at E. k. Maj. udi
sin Tjeneste af sine egne indfødte Undersaatter nu kan
se saa mange brave Søofficerer, der ved det Middel fra
Lærlinge af er mesten Delen bievne avancerede Tid efter
anden til de Charger, som de nu betræder.« Og 18. Oktbr.
1699: »En god Del af de dygtigste Søofficerer i Kongens
Tjeneste er tagne af denne Planteskole (»pepinerie«) af
Lærlinge og har sig siden optjent, en Del til Admiraler og
andre Charger; helst som det er tjenligt, at de af Ungdom
op holdes til, hvad de sig skal paa beflitte«. Da der kun er
1 2
lønnede Lærlinge, foreslaas, at der tillægges
12
andre
Baadsmandstraktement, »thi Kongens Stat er bedre tjent
med saadanne unge Folk, — som baade har Ambition, véd
noget vist, hvortil de har at applicere sig, og har lært deres
Navigation, — end med det tilsvarende Antal gemene
Baadsmænd.« Den nye Konge gav da ogsaa dette Forslag
sit Bifald. — Endogsaa til den enkelte Lærling udstrakte
Admiralitetet sin faderlige Omsorg, hvilket kan skønnes
af følgende Brev til den ovenfor omtalte unge Andreas
Dreyer: »Det er os kært af Skrivelse, dateret Amsterdam
3. (13.) Decbr. (1695), at fornemme, at I dette Aar har
gjort Tjeneste hos Herrenstaterne. Og saasom I begærer
Forlov at gøre endnu en Rejse i samme Tjeneste for at
gøre eder kapabel, da skal det hermed ej alene være eder
tilladt, men endog os kært, om I kan antræffe en eller an