427 / 569
Fra Søofficerskolens Forhistorie
421
Men der var den Vanskelighed, at det beboedes af Enken
efter Landkaptejn Peter de Gelliers, som
0111
Bord paa
»Christianus V« var blevet dødelig saaret, hvorfor hun
havde faaet Kongens Løfte om at blive boende der, indtil
Mandens Tilgodehavende var blevet hende fuldt udbetalt.
Skønt Kongen først havde ment, at man ikke kunde ud
sige hende, førend hun var blevet helt »fornøjet« for, hvad
man skyldte hende, resolverede han dog et Par Aar efter
(1691), at hun skulde fraflytte Huset mod et Løfte om
200 Dir. én Gang for alle ]). Men der maatte rømmes mere
op i samme Hus. Dette var i to Etager og havde Plads
til endnu en Beboer, den afskedigede Søløjtnant Gustavus
Meyers Hustru eller Enke. Hun indgød Naboerne og de
øvrige Folk i Skipperboderne en stor Frygt for mulig
Brandfare, da hun var meget genegen til Drukkenskab
og omgikkes saa uforsvarligt rned Ild og Lys, at der 2
Gange i én Uge havde været Ild i hendes Seng. Man be
nyttede da Lejligheden til ogsaa at faa hende opsagt. Der
efter blev Huset »forundt« Navigationsskolen, dog kun i
den Tilstand, hvori det da befandtes. Men efter Jørgen
Dinesens Mening var det til ingen Nytte, ganske udygtigt
til Vaaning og kun udsat for Indbrud af Tyve, som han
vel skulde, men ikke kunde hindre; og oven i Købet af-
fordredes der ham endda Indkvarteringsskat af Huset;
alle disse Byrder nlaatte han dog bede sig forskaanet for.
Samtidig (1694) paaviser han, at der bør ske en Ombyg
ning efter kgl. Bygmester Kristoffer Groess’es foreliggende
Afrids, og det helst endnu i dette Foraar. Herfor anfører
han flere Grunde: Skolestuen i det gamle Nr. 15 kan kun
rumme 16 eller 18 Personer, og der er jo dog langt flere
Elever; Søofficererne, der skal komme sammen
0111
Ons
dagen, savner en aparte Stue dertil; og Altanen er saa
skrøbelig, at man ikke tør vove sig ud paa den, hvorfor
f) Krigskancell. etc. 1689, 19. Marts. 1691, 15. Dccbr. 1692, 7. Maj.
I