424 / 569
418
Fra Søofficerskolens Forhistorie
nævnte
8
Lærlinge i Slutningen af Aaret indstilledes til at
blive Underløjtnanter: »Disse Lærlinge, som er en Del af
de ældste, har hjemme vel anlagt deres Tid udi Naviga
tionsskolen . . . og ladet se Flid og Vindskibelighed«. Og-
saa Jørgen Dinesen selv kunde fremvise en Elev, som
havde opnaaet et godt Resultat; det var rigtignok hans
egen Søn, Hans Bastian, som 1-693 vilde være Lærling:
han havde sejlet i 2 Aar og havde lært Navigation, Astro
nomi, Geometri og Matematik »i større Maal end det an
stød sig for hans Fader (selv) at sige«. Sønnen fik na tu r
ligvis Pladsen *).
Skolen stod som hidtil aaben ikke blot for Kongens
Lærlinge, men ogsaa for »andre smaa Disciple af Søfolkets
Børn«. Der var altsaa Adgang for private Elever. Mattias
Bagge søgte Navigationsskolen i 1671, før han blev Lær
ling; Andreas Dreyer, 15 Aar gi., havde lært Skrive-, Regne-
og Tegnekunsten og var nu begyndt at lade sig informere
paa Navigationsskolen, hvilket alt efter Moderens Mening
gjorde ham kvalificeret til en lønnet Lærlingeplads. Men
der er Tegn til, at Skolen efterhaanden var blevet en An
stalt, til hvilken private kun havde Adgang, naar Holmens
Myndigheder gav Tilladelse dertil. Saaledes taler Bagge
Vandel 1682 i sit Memoriale nauticum om dem, »som vor-
der bevilgede og tilladte, Skolen at maa besøge«, og Jø r
gen Dinesen klager 1694 over, at Kongens Lærlinge og
»andre af Generalkommissariatet bevilgede« Elever ikke
kan faa Plads i Skolebygningen 2).
Enkelte Aspiranter til Lærlingepladser havde ligesom
den ovennævnte Hans Bastian saa stor Lærdom, inden de
besøgte Skolen, at de tilsyneladende ikke behøvede mere.
Johan Volf Brandt havde (1699) saaledes i hele 3 Aar
Gehejmeark. Aarsberetn. 2, 290. Krigskancelliet etc. 1693, 27.
Apr. Admitt. Kopibog 1695, 17. Decbr.
2) Krigskanc. etc. 1689, 19. Marts. 20. Febr. Indk. Sager til Admtt.
1694, 4. Marts.