425 / 569
Fra Søofficerskolens Forhistorie
419
studeret ved Universitetet; men en anden Brandt, den
samtidige Tomas Frederik, føler sig endnu mere sikker:
»Jeg har saaledes indrettet mit Studium, at jeg tør under -
staa mig under Hr. Professor Dinesen at udstaa saa skarp
en Eksamen, som nogen af alle de Lærlinge, ved Søaka
demiet befindes« J).
En særegen Klasse Skolarer omtales af Jørgen Dine
sen i 1694. Hs. Maj.s egne høje Søofficerer skulde nemlig
hver Onsdag Eftermiddag møde paa Skolen enten for selv
at proponere noget til Søvæsenets Gavn eller for at lade
sig »foresætte eller explicere noget« af Direktøren, en Fo r
anstaltning, der havde været til stor Nytte, hvor den var
hlevet indført, saaledes i Frankrig, England og Holland.
Æren for dens Indførelse her hjemme maatte Dinesen dog
dele med Holmens Admiral, Henrik Span, som havde paa
budt Officererne, at de en Gang om Ugen skulde konferere
med Navigationsdirektøren om »Farten« 2).
Navigationsskolen fik i Dinesens Tid en Konkurrent '
i det ridderlige Akademi (paa Nytorv), som indviedes 15.
Apr. 1692; samtidig blev Dinesen ansat som Professor
matheseos ved Akademiet, idet han dog bibeholdt sin for
rige Stilling ved Navigationsskolen. I Akademiets Fundats
af 14. Septhr. 1695 træffes hl. a. den Bestemmelse, at alle,
som var under Kongens Militie til Vands og agtede at
nyde Forfremmelse, skulde i det mindste ét Aar lade sig
undervise paa Akademiet enten i Ingeniør- og Artilleri
kunst eller i Navigation og Matematik. For denne Under
visning havde de, naar de ikke boede paa Akademiet, at
*) Krigskanc. etc. 1699, 20. Novbr. 25. Apr.
2) Krigskancell. 1696, 22. Juni. Indkomne Sager til Admitt. 1694,
4. Marts. Fra 1722 holdt den senere Navigationsdirektør Lorens
Lous matematiske Forelæsninger for Officererne én Gang om
Ugen. Lignende Forelæsninger holdtes hele Aarhundredet igen
nem. Garde, Efterr. 3, 47. 155. 221. 433. A. D. Jørgensen. Af
handlinger 4, 335.