476 / 569
470
Kongens Møller i Københavns Len
Værket havde nemlig 1618—19 faaet et nyt Vand
hjul og 5 nye Sluser. Fra v. Delden og Meulen-
gracht gik Brede over til en Thomas Noet, der skulde
antage en Krudtmager, men kun beholdt den i kort
Tid; thi 14. Oktbr. 1635 fik Henrik Rosenmeier Brede
og Fuglevad til Ejendom mod at svare i Landgilde 1
Læst og 2 P und1) Byg, 2 Bolsvin, 4 Mark Gæsteri, 1
Lam, 1 Gaas, 4 Høns og V
2
Lødemark. Hans Enke,
som efter hans Død vedblev at drive begge Værkerne,
nød den Begunstigelse, at der 1639—40 blev eftergivet
hende 6 Skp. af hvert Pund, som skulde svares i Land
gilde. Det berettes vel, at en Hans Saur 1646 fik Be
villing paa Brede; men han synes dog næppe at have
benyttet den.
H e r s te d ø s te r Ve j r mø l l e siges 1619—20 at have
været næsten øde og forfalden; men den blev derpaa
sat i Stand paa ny. Dog blev dens Vilkaar derefter
næppe bedre; thi 1633—34 siges, at den ikke kunde
svare fuldt Landgilde for Armod. Nu er der ingen
Mølle i Herstedøster.
J o n s t r u p Mø l l e brændte 1614—15 og blev gen
opbygget af Kongen. I Jonstrup blev 1621 2 Gaarde
afbrudte. I den ene boede Herredsfogeden, i den anden
Mølleren. Ogsaa Møllen blev afbrud t; men denne lod
Kongen atter opbygge, og han bortfæstede den 1623 til
Kort Frederiksen, der ca. 1616—i7 var bleven Skov
rider i Københavns og Roskildegaards Len og boede i
Ballerup. Han beholdt den i mange Aar, men kan
ikke have været heldig med dens Drift; thi 1625—26
siges, at den var brøstfældig og ikke bleven brugt dette
Aar. Den var vistnok en Vejrmølle, saaledes som den
endnu findes.
9 1 Læst Byg var 48 Tdr., 1 Pund 24 Skp. — 1 Lødemark var
37a Ort.