479 / 569
Kongens Møller i Københavns Len
473
i Sjælland til sin Papirmølle, noget, hvorpaa han 1647
fik Eneret.
Johan Ettersen var en Mand, der drev mange Fo r
retninger foruden de alt nævnte. Han drev saaledes
Garveri, var indviklet i en Sag angaaende Overgreb,
begaaet af et af københavnske Borgere udrustet F ri
bytterskib, og drev Hvalfangst. Alt dette indviklede
ham i en Undersøgelse angaaende ulovlig Hvalfangst, i
Strid med Tolderne i Øresund og med det islandske
Kompagni. Han vedblev dog at være ret begunstiget
af Kongen, fik saaledes 1635 Ved af Kongens Skove og
1641 Egetræ til en Aksel, samt beholdt den Møllen alt
før hans Tid tilstaaede Fritagelse for Landgilde. Han
fik ogsaa 1650 Bevilling til at holde Gæsteri og Værts
hus i Vedbæk. 1647 flyttedes Valkemøllen til Raavad,
og Christen Alchenbrecht fik Bevilling til at overtage
Johan Ettersens Valkemølle og i Stedet for denne aiv
lægge en Hammermølle eller flere Papirmøller, medens
Johan Ettersen indtil videre vilde drive alene Papir
fabrikationen.
Hans Enke synes at have fortsat denne efter hans
Død; thi hun ses 1653 at have ført Proces med Rege
ringen angaaende Afgiften af Papirmøllen.
S t u b b e m ø l l e n eller S t a m p e n , som den nu kal
des, var i Christian IV.s første Tid en Kornmølle. 1599
formalede Christen Møller i Stubbemølle 20 Pund Korn
til Slottets Behov. Han var dér alt 1584, da han kla
gede over at være for højt forskyldt.
1601—02 blev Mølledæmningen bortskyllet af
Vandet.
Den kaldes Stobmølle paa Meiers Kort 1649 og
ligeledes paa Dalbergs Kort, Stockmølle 1643, senere
ogsaa Straaeby Mølle, hvad der dog er en Fejlskrift for
Staaby Mølle, som Navnet angives at være skrevet i de
af Hofman til hans Fundationer benyttede Indberet-