Kongens Møller i Københavns Len
4 7 5
kalden, der fra 1604—05 var Slotsfoged paa Køben
havns Slot, fri for Landgilde, Ægt og Arbejde, med
Aalegaard og Hestehave. Efter hans Død bevilgedes
den hans Arvinger paa 2 Aar. Den synes i ål den Tid
at have været en Kornmølle, som dog ikke gav stort
Udbytte. 1649 fik den bekendte Henrik Muller den.
Han vilde gøre den til et Værk, hvor der fabrikeredes
Messing-, Kobber- og Jærnsager. 1668 blev den solgt
til Kongen og blev derpaa under Navnet F r e d e r i k s -
d a l en af de betydeligste Papirfabriker i Danmark.
Hv i d ø r e Mø l l e , der sandsynligvis oprindelig hørte
til det kongelige Slot, som endnu fandtes i Hvidøre
ind i det 17. Aarhundrede, var i Christian IV.s første
Tid en Papirmølle, som var bygget 1576, og som 1580
overlodes en Mand ved Navn Anders Hintzler. 1581 fik
en Feldbereder Tilladelse at bygge en Stampemølle ved
Siden af Papirmøllen, og den dreves derefter i lange
Tider som Stampemølle. I Jordebogen 1615—16 næv
nes Feldbereder Baltzer i Hvidøre Mølle, 1637—38, at
Feldberederen svarede 16 Rdlr. aarlig, da Møllen havde
faaet sit Omraade indskrænket ved, at en Mose var
bleven tagen fra Hvidøre Kro. Den var da bortfæstet;
men Kongen ønskede 1637 at komme i Besiddelse af
Møllen for en Moses Skyld. Endnu 1661 synes den at
have været Stampemølle.
Ø r h o l m findes ikke nævnt i Regnskaberne, og den
synes saaledes ikke at have tilhørt Kongen. Dog fin
des den paa Dalbergs Kort kaldet Krudtmøllen, og det
synes nærmest at maatte gælde denne, naar det 1653
berettes, al Kongen solgte s in Krudtmølle ikke langt
fra Lundtofte til Herman Isenberg. Den ,var da sprun
gen. Isenberg fremtræder 1655 som en Hovedpartiei-
pant i Saltkompagniet og blev 1659 valgt til at være en
af Stadens 32 Mænd. Tanken henledes nærmest paa
Ørholm, thi Henrik Rosenmeiers Enke ejede jo den