Smaastykker
479
stakkels Mennesker, som ikke har Tag over Hovedet
eller nogen Seng at ligge i, er meget mere at beklage.«
Et andet Brev, dateret Wemmetofte 1728 18. De
cember, indeholder følgende Passus: »Om Afsendelsen
af de stakkels brandlidte Folk til Laaland har jeg ikke
erfaret noget i København, og da jeg heller ikke siden
har hørt noget om, at de er ankomne dertil, saa for
moder jeg, at de stakkels Mennesker ha r skyet Sø
rejsen i den sene Aarstid og har søgt deres Vinterbolig
andet Steds.«
1 2 .
I k k e f o r l a n g e P r æ d i k e n e r !
Den 27. Nov. 1789 udgik følgende Kongebrev til
Københavns Magistrat:
Omendskønt Vi den 22. Febr. 1737 dllernaadigst
have befalet daværende Biskop, afgangne Doctor Chri
sten Worm at tilholde Præsterne i Vores kgl. Residens
stad København ej at prædike sædvanligen over en
Time, og at han, naar de gjorde en Sædvane deraf at
prædike derover, maatte mulktere dem fra 2 Rdlr. til
10 Rdlr. til Sognets fattige, saa have Vi dog maattet
fornemme, at denne Vores allernaadigste Befaling ikke
haver haft den af Os intenderte Effekt. Thi er her
med Vores allernaadigste Villie og alvorlige Befaling, at
I beordrer Forstanderne ved Set. Nicolai, Helliggeistes
og Kristianshavns Kirker, at de, naar Præsterne gør en
Sædvane af at prædike over en Time, som skal regnes
fra den Tid, han kommer paa Prædikestolen, og til
han begynder at læse Bønnen efter Prædiken, skal
straks efter at Prædiken er end t, med mindre det
aleneste maatte være nogle faa Minutter, affordre han
nem 2 Rdlr. Mulkt, hver Gang han sig dermed forseer,
hvilke Penge de Sognets fattige haver til Indtægt at be
regne. Men om det skulde befindes, enten at Forstan
derne forsømte herpaa nøje at give Agt, eller at de med
Præsterne saa igennem Fingre, da skal de, naar saadan