og Foreningslivet paa Øen »Capri«
483
korpset, at Georg Carstensen udstedte Deklarationen an-
gaaende Lejemaalet i 1843 — ; men der var endvidere
Københavns Kommandantskab, og endelig var der i sidste
Instans Krigsministeriet. Visse smaa Fordele var hævd
vundne for forskellige Stillinger. Den kommanderende Ge
neral havde saaledes Jagtretten over hele Glaciets Om-
raade, og en af Kommandantskabets Fæstningsofficerer,
den saakaldte Pladsmajor, havde Brugsretten til Øen, der
hed Bastionen Holcks (eller Gyldenløves) Ravelin. Af denne
militære Bruger har Carstensen lejet Øen, der i ethvert
Tilfælde fra Sæsonens Begyndelse 1844 har hørt til Tivoli.
Selskabets Protokoller opgiver, at den er udlejet til Vin
handler Hansen, som der vil anlægge en Pavillon til Vin-
udskænkning. Der blev ogsaa lagt en Bro over Vand
graven til Øen, og Tivoli afkrævede enhver Person, der
passerede den Bro, 1 Skilling i Afgift. Det blev netto
1235 Rdl. for Aaret 1844; — saa stor Lykke gjorde denne
lille Udvidelse af Tivoli. Lejeren, der ikke havde Glæde
af denne Afgift, ansøger i 1845 om, at Bropengene maa
blive af skaffede. Bestyrelsen bevilger hans Andragende,
hvis han foruden sine 500 Rdl. i Leje vil betale det oven
for nævnte store Beløb, som Bropengene indbragte Aaret
før. Antagelig gik han ikke ind derpaa, og Afgiften for
at passere Broen faldt efterhaanden bort, alt som Interes
sen for Øen tog af.
Men i 1844 var Sæsonen brillant baade for Tivoli og
for Øen. Ogsaa denne blev belyst, dog om Hverdagene
ikke mere end passende, naar der skulde være Lejlighed
for Ungdommen til at sværme i Halvmørke eller Maane-
skin; men var der Fest og Illumination i Tivoli, var Øen
inddraget i Arrangementerne. Den var ogsaa.hyggelig med
sine to omløbende og tæt bevoksede Stier, den ene langs
Stadsgraven, den anden midtvejs paa den lave Bastion,
hvorpaa Vinhandleren havde hygget sin Pavillon og anlagt
et Par Lysthuse. Nogle Aar senere, vistnok i 1848, brændte
31*