495 / 569
og Foreningslivet paa Øen »Capri«
489
En anden Vise stammer fra Sommeren 1862, men
denne Gang er det den kendte Restauratør Rasmus Pe
tersen, der har samlet sine Venner til Gilde paa Capri.
Det synes at have været et lystigt Kompagniskab, der
vekslede i at bruge Øen til privat Selskabelighed. Petersen
havde en meget bekendt Café ved Slagterboderne i Lille
Kongensgade. Lokalet var meget lille, men Omsætningen
stor. Han var tillige fra 1859 Vært i den saakaldte Skov
pavillon, et af de mest søgte Værtshuse i Tivoli. Petersen
blev en meget rig Mand og en af Hovedaktionærerne i
Tivoli. En kort Tid var han Direktionens Formand. Hans
Datter blev gift med nu afdøde Tivolidirektør Thrane, og
hans Hustru, der havde Ry for at være en udmærket Vært
inde, roses i den til Festen i 1862 skrevne Vises sidste
Vers:
Men Rasmus Petersen var ej den Svend
Saa rar,
Om ikke han havde en Kone, som den,
Han har.
Hun er saa god og hun er saa ærlig,
Hun er for ham og for os uundværlig —
Den Ting er bekendt
Hun har ogsaa fortjent
Et Hurra!
*
*
*
I 1865 gik Lejemaalet af den lille 0 imidlertid over
til den borgerlige Forening, der tog Navn efter den og
kaldte sig: »Selskabet Capri«. — Da Københavns Kom
mune d. 1. Juli 1870 skal overtage Fæstningsarealerne,
skriver Selskabet i Maj samme Aar til Magistraten og
anmoder om at maatte beholde Lejemaalet af Øen, som
det i flere Aar har benyttet til Sommerlokale. Kontrakten
med Krigsraad Mortensen vedlægges Andragendet. Sel
skabet paaberaaber sig, at det foruden sine selskabelige
Formaal ogsaa har Velgørenhed til Opgave. Saa vidt dets