500 / 569
494
Øerne i Stadsgraven ved Vestervold
at bringe disse Forhold i Orden. — En Plage var Stedets
talrige Rotter. En gammel Gæst paa Øen har bevaret
Erindring om Flokke af svømmende Rotter, der fulgte
Baaden, naar han om Aftenen roede tilbage til Volden.
De opmuntredes med, at Brødsmuler kastedes i Vandet.
Paa Bastionen laa fra Melsings Tid en Træpavillon,
i hvis ene Ende der oprindelig i en Udgravning havde
været Kogeindretning. Saa vidt det kan erfares af de faa,
der findes i Live, af Selskabets ældre Medlemmer, blev
denne lille Træbygning noget udvidet, da Øen gik over til
Foreningen. Da der altid har været en fast Vært eller
Værtinde derovre, der kontraktmæssig var forpligtet til
at levere Spise- og Drikkevarer til Medlemmerne for fast
satte Priser, og da der sikkert undertiden har været ret
talrigt Besøg, maa Lokaler og Køkken dog have haft b ru
gelig Størrelse, selv om de har været spartanske. At blive
Beværter paa Øen ses at have været ret efterstræbt, saa
det kan antages, at Bestillingen har betalt sig. — Pavil
lonen laa saaledes paa Bastionen, at der blev en anselig
aaben Plads foran den, og i Midten af den der anlagte
Plæne var Flagstangen rejst. Kranset var denne Plads af
kraftige, til Dels blomstrende Buske, og Bastionens Skraa-
ninger saa vel som Stien ved Graven bar fyldig Trævækst.
Paa denne Plads afholdtes de større Sammenkomster, og
paa Stien ved Bastionens Fod foregik den aarlige Konge
fugleskydning, thi Selskabet havde ogsaa en Kreds af
Skydebrodre, der ganske efter Forbillede fra Skydebanen
paa Vesterbro skød til Fuglen efter Gevinster og hvert
Aar fik sig en ny Fuglekonge. Den afgaaende Konge og
den sejrende ny hyldedes af Capris Poeter under festlig
Sang og rigelig Bægerklang. — Præmierne ved Skydnin
gen og ved Gevinst-Keglespil, ved hvilket der ogsaa af og
til kaaredes en Kegledronning, bestod af Sølvskeer og lig
nende solide Sager.
Undertiden aabnede Bestyrelsen Sommersammenkom