505 / 569
og Foreningslivet paa Øen »Capri«
499
saa slet ikke saa ringe et Hus. I dette Byggeforetagende
anbragtes Veldædighedskassens Midler, i alt 400 Kr., der
forventedes tilbagebetalte med 100 Kr. aarlig. Endvidere
tegnede nogle af de velstaaende Medlemmer sig for Andele
a 100 Kr. I alt kostede Huset c. 2500 Kroner. — En vigtig
Forholdsregel havde Bestyrelsen glemt, nemlig at søge
Bygningskommissionens Billigelse og indsende Tegninger
af Huset, før det opførtes. Forsømmelsen blev opdaget og
førte til skrappe Skrivelser fra Bygningsinspektøren, og
Selskabets Bestyrelse maatte gaa til Bekendelse og yd-
mygst bede om Absolution. Man undskyldte sig med ikke
at have tænkt, at denne i Stadsgraven afsides liggende 0
hørte ind under Bygningsautoriteterne. Kommissionen lod
naturligvis Naade gaa for Ret. — Ved samme Tid op-
naaede Selskabet at faa en Vandledning ført til Øen fra
Tivolis nænnestliggende Restauration. Denne Forbedring
øgede Stedets Bekvemmelighed betydeligt. — I Capris se
nere Aar lejede Selskabet Øen ud til nogle andre Fo r
eninger end de allerede nævnte, f. Eks. Onsdagsforeningen,
Societeten og Kammeratklubben.
Tiden randt for Capri-Selskabet, og endnu i 1884
fejredes Stiftelsesfesten særlig udsøgt, men det blev det
sidste Aar, man var i Besiddelse af den højtskattede 0 .
Faven for at miste den havde længe været overhængende;
allerede ved Stiftelsesfesten i Juni 1882 synger en af
Poeterne om Skønjomfruens farlige Bejlere:
Og kommer Tiden endelig, og Nøden staar for Dør,
Den Jomfru hun vil vise sig at være stærk som før.
Hun Eder vil tilhøre, ej være nogens Brud,
Langt heller vil hun styrte sig i Søens Bølge ud.
Den Jomfru er vort »Capri«, og Bejlerne de to
Er Tivoli og Stormgade, begge hendes Ro
Har villet røve, men end hun stander ren og prud,
For hun er saa ung og saa yndig ser hun ud.
32*