506 / 569
500
Øerne i Stadsgraven ved Vestervold
Sidst i 1884 blev Lejemaalet opsagt til Ophør 1. Fe
bruar 1885, og Selskabets lange Kamp for at bevare Livet
begyndte. Man vilde ikke følge de Medlemmers Raad, der
foreslog at opløse Selskabet, nu da Øen var tabt. Man
forsøgte at fortsætte med Sommerlokale rundt om i Fo r
stæderne, hvor der fandtes lidt Have, men det gik stadig
tilbage med Medlemsantallet. I 1888 foreslaar Formanden
Licht paa ny at opløse Selskabet og fordele Midlerne dels
til nogle gamle trængende Medlemmer og Enker efter saa-
danne, dels til tre Foreninger, der uddeler Konfirmations
hjælp. Man beslutter igen at fortsætte, og Krumhardt
bliver atter Formand og styrer til sin Død 1893.
At Selskabet mistede Øen, havde sin naturlige Grund
i, at 1888-Udstillingen stod for Døren, og Stadsgravens
Opfyldning gik sin Gang. Gaderne fra Frederiksholms
Kanal anlagdes ud over Glaciets og Tømmerpladsernes
gamle fredelige Omraade. I 1887 maa Capri være gjort
til et med den opfyldte Stadsgrav. Dens Saga som 0 var
ude og dens Tillokkelser udslettede. — Udstillingen 1888
havde endnu Nytte af Tivoliøen, der mod Vest grænsede
til Stadsgraven. Dens gamle Bevoksning var bevaret,
og dens lille Bastions to Ender i Nord flankeredes i Ud
stillingstiden af Ny Carlsberg-Bryggeriernes Nicolai Taarn
og Hofjuveler Michelsens Niirnberghus med de arbejdende
Guldsmede. — Den gamle Sangerinde-Pavillon var ned
reven, og i Bastionens Spids mod Sydvest var ryddet Plads
til Marstrands Bryggeriernes Restauration, hvis Mure end
nu staar i Tivolis Arenateater. En sidste Rest af Øen eksi
sterer i den Stump Sti, der langs Tivolisøens sydligste
Grænse hen imod Vestre Boulevard gaar i en Bue om
Arenateateret. Paa denne lille Strækning findes endnu
Øens gamle Bred mod Stadsgraven, thi den lille Sø, der
nu hører til Tivoli, er det sidste, der er tilbage af Stads
graven.
Som man kan se af det vedføjede Kort, paa hvilket