510 / 569
504
Fattigvæsenets Lotterier
og 1737 30. Juli fik Etatsraad Jørgen Brahes Efterleverske
Anne Helvig Tliott Bevilling paa et Lotteri over Gavnø
Gaard og Gods1). Regeringen var ikke altid tilstrække
lig maadeholden i Uddelingen af disse Bevillinger;
undertiden var der for mange Lotterier i Gang samtidig,
saa at de spændte Ben for hverandre, og ingen af dem
betalte sig; men til andre Tider liavde Regeringen Op
mærksomheden henvendt derpaa og paalagde derfor den
Institution, som havde faaet en Lotteribevilling, Afgifter
til andre Institutioner, som man ønskede at støtte; blev
disse Afgifter for mange, kunde det hænde, at Lotteri
bevillingen ikke blev meget værd. I det hele taget giver
denne Enevældens Lotteribevillingspraksis i det lS.'Aar-
hundrede Indtryk af en forunderlig Mangel paa Princip
eller blot fornuftig Beregning.
Fattigvæsenet i København var tidlig blandt de In
stitutioner, der nød godt af en Lotteribevilling. Første
Gang var i 1709, 27. April, da det fik kgl. aabent Brev2)
med Tilladelse til at indrette et Lotteri til de Fattiges
Nødtørft i København. Dette Lotteri havde 8000 Lodder,
som solgtes for 3 Rdl. Stk.; paa alle Lodder faldt Ge
vinst; de mindste Gevinster var paa
2
Rdl.; af dem var
der 7632; Indtægten kom ved, at der af hver Gevinst
betaltes 10 pCt. til de Fattiges Nødtørft. — Fattigvæsenet
var ofte, eller omtrent altid i Forlegenhed for Penge;
1735 den 7. Jun i indgik Direktionskommissionen for
de Fattiges Væsen i Danmark atter med en Ansøgning
til Kongen, hvori den bad om, at han vilde bevilge den
et Lotteri til Fordel for Rasphnset; Lotteriet skulde
trækkes offentlig og under Kontrol paa Bryggernes Lavs
hus, og af Planen, som ligger ved Ansøgningen, frem-
gaar det, at der kunde forventes en Indtægt for Rasp
0 Sjæll. Reg. Nr. 205.
2) Sjæll. Reg. Nr. 82.