514 / 569
508
Fattigvæsenets Lotterier
nemlig stadig, og der var Udsigt til, at Gælden vilde
blive ved at vokse; dertil kom, at Lotterierne efterhaan
den var kommen saaledes i Miskredit, at Krigshospitalet
aldrig fik sit komplet, og Fattigvæsenet saaledes ikke fik
den Trediedel af Indtægten, som det skulde have. Di
rektionen blev derfor igen betænkelig og skrev en lang
Forestilling til Kongen, som gik ind paa at betale de
14000 Rdl. til Banken; endvidere fik Fattigdirektionen
Tilladelse til at indrette en Kollektbog, hvori Folk kunde
tegne sig for Bidrag til de Fattige; dette havde man brugt
før, men Folk havde tegnet altfor lidt; nu knyttedes der
den Bestemmelse til, at de, som ikke tegnede saa meget,
som efter deres Forhold syntes rimeligt, kunde vente at
blive takserede, saaledes som det allerede var Skik paa
Landet; endelig indførtes en Embedsskat: der skulde af
hver Person, som opnaaede Embede eller Forhøjelse af
Embedsindtægter, svares 5pCt. af det første Aars Embeds
indtægt, hvilke Penge i København skulde henlægges til
Børnehuset og i Provinserne til de lokale Tugthuse1).
Disse Indtægter hjalp jo noget, men de Fattiges Antal
var stadig voksende, og det varede ikke længere end til
19. Januar 1748, før der atter indløb en Forestilling fra
Fattigdirektionen, der holdt det for sin Pligt i Tide at
tænke paa noget Middel til Fattigvæsenets Hjælp. »Siden
der da er gaaet en Del Aar forbi, at ej her i Staden haver
været noget Lotteri, og man skulde formode, at den
Miskredit, de forrige vare geraadede udi, nu var for
glemt, saa er det vi allerunderdanigst fordriste os her
ved at fremkomme med en Plan til et, i Haab Deres
kgl. Majt. allernaadigst bevilger samme til Børnehusets
Bedste. Men da dette er til en Prøve bestaaende alene
af 15000 Lodder, i alt 30000 Rdl., hvoraf man kan ikke
vente i frie Penge, naar Omkostningerne ere fradragne,
9 Sjæll. Tegn. 1745 10. April Nr. 217.