519 / 569
Fattigvæsenets Lotterier
513
selv komme til at drive Lotterierne i endnu 50 Aar.
Men Opfostringshuset havde faaet første Prioritet i et
Luftkastel, som meget hurtig styrtede sammen.
Det første Aar, 1770, gik det godt; Opfostringshuset
leverede de 31000 Rdl. til Fattigvæsenet, hvorfra de igen
gik til de Institutioner, som skulde have dem; men alle
rede i det andet Aar gik det galt, da det imidlertid op
rettede Tallotteri, hvis Oprettelse synes ganske at stride
imod baade Opfostringshusets Privilegium af 1753 og
Fattigvæsenets af 1769, havde gjort saa stor Lykke, at
intet andet Lotteri kunde konkurrere med de t1). Da
Generalitets- og Kommissariats-Kollegiet i Foraaret 1771
henvendte sig til Fattigvæsenet for at faa sine 21000 Rdl.
til Roskilde Landevej, fik det følgende Svar, dateret
25. Maj 1771:
»Saasnart vi erholdte det højkgl. Generalitets- og
Kommissariats-Kollegii Promemoria om Udbetalingen for
i Aar af de 21000 Rdl. til Roskilde Landevejens Istand
sættelse, have vi straks derom under
6
. hujus tilskrevet
Direktionen over Opfostringshuset, som Pengene til os
igen i Conformité med den oprettede og allernaadigst
konfirmerede Kontrakt af 23. Martii 1770 skulde furnere,
men derfra bekommet til Svar, at det bevilgede Tal
lotteri har gjort saa stort Skaar i deres Lotteris Indtæg
ter, at 524 Stykker ufornyede Lodder i seneste udtrukne
2den Klasse er for Stiftelsens egen Regning bleven til
bage, og i de andre paafølgende Klasser større Tab med
god Grund formodes, at der til de allerede i forrige Aar
forskudte 31000 Rdl. imod Nedlæggelse i Banken af
0 Det Tallotteri, som ved Oktroj 1770 4. Juni oprettedes i Altona,
men som ikke blev til noget, havde forpligtet sig til at udrede
2000 Rdl. i aarlig Afgift til Lotteriet i København; det nye Tal
lotteri, som den tidligere prøjsiske Bankdirektør G. D. F. Koes fik
Oktroj paa 1771 12. Januar, skulde give Opfostringshuset to Fri
aktier.
33