509 / 569
FATTIGYÆSENETS LOTTERIER.
AF
HOLGER HANSEN.
L
otterier
havde ikke længe været kendte her i Lan-
j
det, før de blev erklæret for et Regale, saa at ingen
havde Lov at oprette et Lotteri uden efter kgl. Bevilling;
ved Frdg. af 10. Janu a r 1685 forbødes alle Lotterier, som
ikke havde kgl. Bevilling. Grunden var den, at Lotterier
nemt kunde misbruges til at udplyndre Befolkningen med,
og at det ikke syntes heldigt, at Folks Spillelyst havde
for let Adgang til at tilfredsstilles. Dette sidste Hensyn
glemtes imidlertid let af Regeringen, som fandt, at Ud
deling af Lotteribevillinger var en nem og billig Maade
at støtte almennyttige Formaal paa. Der oprettedes der
for i det 18. Aarhundrede en Mængde Lotterier, som dog
for den overvejende Dels Vedkommende kun var be
stemte til at gaa en fastsat kort Tid. Snart var det Staten
selv, der skaffede sig Penge paa denne Maade, som naar
den i 1719 bortloddede 3 Sædegaarde og en Del andet
Jordegods i Sjælland, snart var det nyttige Institutioner
som Skoler, Hospitaler eller Kirker, der fik Lov at for
øge deres Indtægter ved et Lotteri, snart var det private
Folk, der benaadedes med denne Gunst; saaledes fik
1725 14. April Kunstkammerforvalter Bendix Grodt-
schilling Bevilling, at han paa sit Kabinet og Rariteter
maatte lade indrette et Lotteri til hans Gælds Afbetaling1),
9 D. Kane.
Sjæll.
Reg. Nr. 98.