498 / 569
492
Øerne i Stadsgraven ved Vestervold
i Leje, Foreningen kom til at betale, men saa havde den
ogsaa Øen i nogenlunde rolig Besiddelse. En ny Kontrakt
af 1875 forøgede ganske vist Afgiften til 600 Kroner aarlig,
men samtidig fastsloges det, at dette Vederlag var gæl
dende til Oktober 1882.
Medens denne Kamp om Øen stod paa, holdt Sel
skabet i Februar 1871 Aftenunderholdning i sit Vinter
lokale, og i den der fremsagte Prolog mærkes lidt til
Angsten, Tivoli indgød Medlemmerne:
Dog hvilken Tanke falder mig ind
Og fylder med Rædsel min Hu og m it Sind:
Ligeoverfor Øen har Sæde
En Stormagt, der gerne vilde os æde,
Som gridsk efter Lejlighed ser sig om
Til at putte os ned i sin store Vom. —
Ja Tivoli er os saa bitter en Fjende;
Lad os haabe, at Striden maa lykkelig ende, —
Naar bare vi maa beholde Øen,
Maa Tivoli gerne fiske i Søen. —
Samtidig med det fastere Lejemaal, Selskabet op-
naaede i 1871, fik det Magistratens Tilladelse til at lægge
en Trappe ned ad Voldskrænten i Holcks Bastion omtrent
ud for Ny Vestergade. Kommunen betalte endda Halv
delen af Udgiften til denne Trappe. Den var foroven luk
ket med en Laage, hvortil Foreningens Medlemmer fik
Nøgle. Oprindelig var Sejladsen til Øen foregaaet fra Vejen
til Rysensten Badeanstalt, hvilket var en ret lang Stræk
ning at ro; senere afhentede Baaden Medlemmerne ved
Kirsebærgangen ud for Gyldenløves Bastion, det var be
tydelig kortere; men nu, efter Trappens Anlæggelse, blev
Vejen til Øen yderligere forkortet, og det var muligt at
hidkalde Baaden, hvis den laa under Øen, ved Hjælp af
en Fløjtetone.
Øen var ret lille, omtrent som Halvdelen af Tivoliøen.
Den var for Størstedelen optaget af en lav Bastion, der
mod Tømmerpladsvejen i Sydvest havde en lille Krone