497 / 569
og Foreningslivet paa Øen »Capri«
491
Det er maaske den sidste Fest,
Som’ren sadler sin rappe Hest,
Rider afsted, — og ene staar
Capri, forladt — til det næste Aar.
Julia o. s. v.
I November 1870 møder Tivoli-Direktionen med Fore
spørgsel, om den kan erholde Lejemaal for Øen Capri
samt Lodden Nr. 14. — Selskabet har mærket Uraad og
melder sig i December med Ansøgning om at faa sit Leje
maal fornyet paa de rimeligst mulige Betingelser. Øko
nomiforvalteren støtter Ansøgningen, idet han med al Ag
telse for Tivolis heldige Indflydelse paa Kommunens Be
folkning o. s. v. dog indstiller, »at der gives Selskabet
Capri, der har Øen til Leje, og hvis Bestaaen formentlig
væsentlig er betinget af Øens Besiddelse, Lejlighed til at
sikre sig Lejemaalet af Øen«. Han anbefaler, at de tvende
Lysthavende opfordres til at gøre Bud, og at den højest
bydende faar Øen til Leje. Hans Forslag godkendes, og
Tivoli byder 175 Rdl. aarlig for Øen med Lod Nr. 14.
Selskabet byder 155 Rdl. for Øen alene. I Selskabets
Skrivelse gøres opmærksom paa, »at foruden Capri, der
tæller omtrent 150 Medlemmer, har Adgang til Øen været
overladt til Typografernes Sangforening, Wessels Minde
og 29. Juni Foreningen (forhenværende Elever af Opfo
stringshuset) med deres Familier og Børn, og have de der,
efter endt Dagværk, tilbragt mangen glad Time i den frie
Natur og nær ved deres Hjem, og vi tør tilføje, at det for
dem alle vil være et Afsavn ikke igen ad Aare at kunne
betræde den lille Plet, og haabe vi derfor, at vor Begæring
maa blive opfyldt«.
Spørgsmaalet afgøres endelig af Magistraten derhen,
at Øen Capri sammen med en Del Vold- og Ravelinhuse
bekendtgøres til Leje ved Auktion i Februar 1871. Ved
denne Auktion blev Selskabet højestbydende for Øen med
270 Rdl. aarlig Leje. Det var altsaa et klækkeligt Tillæg