496 / 569
490
Øerne i Stadsgraven ved Vestervold
Kræfter tillader det, yder det aarlig Hjælp til Opklædning
af trængende Konfirmander, og desforuden har man ved
en Basar i 1865 ydet Hjælp til de brandlidte i Valby.
Ogsaa henholder Bestyrelsen sig til, at Selskabet i Tillid
til at beholde Brugsretten til Øen i et længere Aaremaal
har afkøbt den forrige Lejer den paa Øen opførte Pavillon,
Baade og øvrige Inventar. Man gør dog opmærksom paa,
at enkelte Punkter i Kontrakten ifølge mundtlig Aftale
ikke var at forstaa helt bogstaveligt. Saaledes § 2: F rem
leje er ikke tilladt, og § 7: Al Sang og Støj paa Øen er
ikke tilladt. Mundtligt var det Selskabet tilladt at overlade
Øen til andre respektable Selskabers Afbenyttelse to å tre
Gange ugentlig, og med Hensyn til Sangen og Støjen da
vil et Forbud vanskeligt lade sig overholde i en selskabelig
Forening, men naturligvis maatte god og anstændig Tone
overholdes.
Magistraten bestemmer, at Selskabet maa beholde Øen
indtil 31. Marts 1871 mod at betale 26 Rdl. 24 Skilling,
hvilket svarer til den aarlige Leje af 35 Rdl., som Sel
skabet hidtil havde betalt. — Kommunens Økonomifor
valter, Løjtnant Christensen, gør Magistraten opmærksom
paa, at han i Kontrakten har beholdt Bestemmelsen om,
at Sang og Støj ikke tillades paa Øen, idet han mener,
»at Stedets Beliggenhed muligen kunde opfordre til, at
der dersteds afholdtes Sammenkomster af en saa støjende
Natur, at det andetsteds straks blev Genstand for Politiets
Opmærksomhed«. — En Basarvise fra Capri 1868, der
er skrevet af Bogtrykker V. Herdalil, kan nok tyde paa,
at der baade dyrkedes Sang og Støj paa Øen. Et Par Vers
hidsættes til Prøve:
Den Vandrer standser paa sin Vej,
Gaber, seer og forundrer sig,
Toner gaa over »bianken« Sø,
Uh! der er Sjus paa den lille 0 .
Julia o. s. v.