13 / 259
DRIFTENS UDVIKLING
Hænde lsen b r ag te mig engang i forbindelse med en gamme l bog på en t i d da
jeg savnede læsning og jeg gjorde da b ek end tsk ab med et po s itiv t forsøg på a t u n d e r
søge de t ældste g rund lag for civilisationens udv ik ling fra et filosofisk s ta n d p u n k t ;
som ind ir ek te gav mine t a n k e r om by fo rmens oprindelse den re tn ing som h a r ført
mig til den næ rvæ rende afhand lings endelige form. Bogens tite l v a r :
„H istorisk-
philosofiske Undersøgelser over de ældste Folkeslægters religiøse og philosofiske M e
n ing e r“
af Ch ristian Ba stho lm , Doc to r Theologiæ og kongelig Confessionarius. Kbh .
1802 (Gyldendal). På dennes 720 sider udv ik le r f o rf a tte r en hvorledes en særegen op
fattelse af ve rden s sy s teme t ligger til g rund for enhve r af de oprindelige religiøse be
vægelser hv o rp å k u l t u r og civilisation er bygget. Vor bibels men ing om v e rd en s
sy s tem e t er det, a t vi lever på en flad jo rd med en hvæ lve t h immel med gudsriget
over og et helvede med evig ild un d e r ; behand les med en vis forsigtighed og k n a p
hed, da en s ta tsk irk en s p ræ s t og kongelig confessionarius dær let u d sæ t te r sig for
fa re r af en personlig n a t u r som helst må undgå s ; og hans forståelse af Nordboernes
op fattelse af ve rden s sy s teme t er p ræge t af den, måske en lille menneskealde r for
tidlige b ehand ling af æm n é t; men som fo røv rig t v istnok v a r på højde med f o r f a t
te rens tid s a lde r.
J eg ved ikke om de t af fo rf a tte r en omhand lede æmne er fø rt op til vo r tid s —
efter Darwins og Hux leys a r b e j d e r— forståelse af disse filosofiens folkelige g r u n d
former, men de t er de t vel nok. Hvo rfo r jeg om ta le r de t her er fordi jeg ønsker a t
henlede opmæ rksomheden på nødvend igheden af a t fo rstå de t svælg som skiller mel
lem sydens og no rdens filosofiske forståelse af ku ltu ren s og civilisationens oprindelse
og udv ik ling , en forståelse som e fter m in men ing bu rde underligge alle ku lturelle
a rb e jd e r og have afgørende indflydelse på a rb e jd e r behand lende de sociale forhold
— udv ik lingen af by fo rmen og den moderne sto rs tad s liv og de ttes virkemid ler. H im
len hvæ lve r sig over os alle, en ten vi bo r i syd eller nord, øst eller vest, og vi k an
derfor uden store vanske lighede r enes om idealets unde re i den anden tilværelse, s å
ledes som teologien lægger disse til r e tte for os; men vi må nødvend igv is, i de t p r a k
tiske liv gøre os k la r t, h v o r v id t et h e d t eller et ko ld t helvede t r u e r os der. Unde r
sydens b rændende sol b lev den ove rd revne hede straffemiddel, men und e r den v e n
lige no rd iske sol ser vi hen til v in te rens mørke, ku lde og soter, som den store truse l
vi i vore sociale anstrænge lse r og a rbe jde r m å sty re udenom eller bekæmpe. De
klassiske fo rme r i a r c h i te k t u r e n er sydens u d t r y k for idealerne, og de elendige huler
hvo ri den ta lr ig s te del af menneskene der finder husly disses modsæ tn ing ; hv o r
imod go tikkens h imme ls træbende e lemen te r er nordens senere idealer som viser
ve jen b o r t fra He l’s tågehu le r, medens modsæ tn ingen mellem idealerne i sten og den
b rede befolknings husly, he r er lang t mindre. De reale geografiske og k limatiske for
hold f rem tv inge r d e tte forskellige r e su lta t som racernes oprindelige filosofiske op
Bb. 2