14 / 259
1 0
SAM F UN D S D R I F T E N
fa tte lse af tilvære lsen er u d t r y k for. Derfor er de t ikke ud en b e s tem te fo rmå l a t
søge r y tm e r for de h a rm on ie r som passe r os, i de t oprindelige og i de t sto re og de t
ophø jede som h a r fo re svæve t vore forfædre u n d e r løbet fra Arilds, til vo r egen n a
tiona le nu tid .
Fo r a t un d e rk a s t e byens — n avn lig s to rbyen s — p lan en undersøgelse, b e
arbejdelse eller fornyelse, m å m a n være is t a n d til a t løsrive sig fra alle de i tidens
løb i n d sk u d t e enke lthede r, fordi en by p l an er et p r og r am hvis ud fo rm n ing i e n k e lt
heder m å overlades til de tekn iske fags mange specialister. De t er de rfor en vanskelig
sag både. for tegne ren a t forme p lan en og for and re a t b edømme den. Den smukke s te
p lan på p ap ir e t k a n være v irkelighedens dårligste og den væ rd ifu lde p r ak tisk e p lans
sjæ ldenhed er g r u n d e t på a t en ten tegn e r en eller domme ren , i d e t s tø rs te a n ta l t i l
fælde h a r væ re t ude af s ta n d til a t finde og fas tho lde hoved fo rme rne , eller h a r
mang le t d e t nødvend ige fortro lige k e nd sk ab til de, de enke lte e lemen te r und e rlig
gende princ ipper. Det er nemlig disse m a n m å have et, he lst med fød t, ved skoling
udv ik le t syn for og fo rtro lighed med , før m a n ind lad e r sig på a t ud a rb e j d e b y p l an e r ;
ti d e tte er et a rbe jde hvo r u k ynd igh ed med h en syn til hoved fo rme rne , fo rb u n d e t
med r u ti n e r e t tegneævne h a r g jo rt megen skade, øde lag t væ rd ifu lde be s træbe lse r
og sp ild t samfundsm id le r.
Men en ve jledn ing for den begynd end e byp lan lægge r m å være b a s e r e t på n a
tiona lite ts fo rho ldene og m å tag e mere hen syn til de geografiske og k lima tiske fo r
hold end til klassiske forb illeder eller eksemp ler fra and re lande med fo rske lligartede
fysiske forhold. De t er ikke, som næ v n t, helvedes hede vi skal b e s k y tt e vore by e r
mod , men de t er Flel’s kolde k lamme tå g e r og giftige gasser vi må bekæmpe og d e r
for er indø rs hygge og skønhed , skove, s tr a nd e og b lom s te r af stø rre og mere d irek te
nødv end igh ed i No rden end i Syden , også n e top fordi de t ko s te r mere be svæ r a t
skaffe og ved ligeho lde disse livets lyssider he r end der.
A t skildre danske forho ld er m it m å l i efterfølgende kap itle r, medens jeg væ
sentlig vil b ruge ame r ik an sk e forho ld som op lysende k o n tr a s te r . J eg mene r a t hve r
n a tion m a forme sin b y b y g nm g ud fra sine egne forhold, og a t vi k u n gennem en
række af slige na tiona le bybygn ing sove rs ig te r k a n nå a t skaffe en fu ldgy ld ig i n t e r
n a tion a l oversig t over d e tte u r b an e æmne, ved de ra f a t udd r ag e de fælles k u l t u r
tr å d e , n å r a rb e jd e r fra de ledende n a tion e r foreligger. Denne bog adresseres derfor
til de k redse hvo rfra p rog ramme rn e for b y p l a n a r b e j d e t u d g å r— byens embed smænd
og r ep ræ s en tan te r. — F r a disse m å de gode p r og ramm e r udgå som giver k u n s tn e r e n
og tekn ik e ren de friest mulige hænd e r t il a t fremstille sin op fattelse af opgaven , selv
om denne ikke følger den a lm inde lig a n ta g n e re tn ing , og domme ren ove r d e t u d
førte a rbe jde lige så fri r åd ighed til a t give rosen, hvo r den hø rer til. Fler er k ilden
til den f rug tb a re udv ik ling . Fler formuleres opgave rne for byp lan lægge ren og he r
ligger a n sv a r e t for r e su lta te rne .
Na tu rligv is må den akadem iske opdragelse ikke vedb livende føres ud enom
denne sag. H id til h a r dog re tn ingens lite ræ re p r oduk tion formeget m ind e t om este-
tiske essays over kejserens skæg, fordi ingen iør og a r c h i t e k t— t ek n i k e r og k u n s tn e r
— i de t p r ak tisk e a rbe jde h a r gåe t hve r sin vej. D e tte er måske n a t u r l ig t for et i n d
ledende tid s rum , men vil s ikk e r t nok fo rand re sig n å r den fælles vej er b an e t. De
to r e tn ing e r vil da indo rdn e sig u n d e r den fælles r amm e og den h a lvhed i opfattelsen ,
som h a r v ist sig vil ophøre.