SAMFUND SD R I F T E N
11
E n hoved fo rd ring til byp lan lægge ren er im id le rtid a t h a n må have ævne til a t
sk im te frem tidens k r a v gennem nu tiden s forhold og mang ler. Elan må være f o r
tro lig med udv ik lingen i mere frem sk redne s to rby e r og h an m å knne f a t t e i hv ilken
r e tn ing færdse lsd riften vil bevæge sig, n å r tils tedevæ rende forhold yderligere u d
vikles eller mangedob les. At være fortro lig med den historiske udv ik ling både på
a rbe jd sp lad s e rne og and re s tede r er en nødvend ighed , ti d e tte er grunden , der b y g
ges på. Men p lanen som udføres er hve rken for igår eller idag, men ganske afgjort
for i morgen. Bybygge ri er frem tids msik, og hvis vi fø lg e r and re tide rs ton e r be
redes k u n ve jen for tilbagegang og t ab . F r a d e tte sy n sp u n k t må sagen nødvend igv is
ses. Hen s ig ten med bogen er fo røv rig t ikke a t danne en tekn isk håndbog til b rug for
byp lanen s a rbe jde re i deres søgen efter detailler, men snarere en bybygn ingse tik
bygge t på rea lite te r, som k a n le tte ind tage lsen af s t a n d p u n k t e r til de forskellige
sager ved rø rende byp lan lægn ingens frem tid . Der er sikke rt en følelig t r a n g tilstede
her, ti de t er nemlig så, a t de som h id til h a r beskæftiget sig med literære a rbe jde r i
denne sags tjene s te , en ten h a r beg rænset stud ie rne til gadelinjernes filosofi eller h a r
t r å d t en elvedans i deres søgen efter fo rmode t t a b t e v idenskabelige g rundp rinc ippe r
for forfædrenes byp lane r. De tte gælder navn lig den uden landske lite r a tu r , men også
vore fo rfa tte re h a r lad e t sig friste til a t følge fan tom e r i den retn ing , s tammende fra
vo r sydlige nabos fan tasi. H a r m an im id le rtid først fund e t t r å d e n i den sociale u d
v ik ling og h a r m an sans for de t na tu rlige udslag af denne vil m an hu r tig opgive
j ag t e n efter den t a b t e kun s ts lyg temænd og fæste opmæ rksomheden på n u t id s
udv ik lingens r ea lite te r og de af dem fremgåede f r em t i d s k r a v . .
Men byp lan lægn ing og bybygn ing er jo nu almindelig e rkend t som en særlig
k u n s tr e tn i n g og er i flere lande b leve t fremme t, eller r e tte r e sag t o pm un tr e t, ved
særlig lovg ivn ing ; og v istnok med r e tte så. Men den store sociale og h istoriske
rækkev idde og b e tydn ing af d e tte fag, ligger så a t sige i svøbet endnu , ide t selve
re tn ingens udøve re synes utilbøjelige til a t gå tilbund s i sagen; men derimod til a t
finde tilfredsstillelse i den overfladiske forestilling a t b yp lan a r b e jd e t er en sag a n
gående smag og kun s ts an s i ordn ingen af gade lin je r — i en kun s tn e risk udv id e t
syslen med s itua tions p lane r; medens den nøgne sandhed er og må være, a t m an før
m an beskæftiger sig med byp lane r, må have g jo rt sig k la r t, hv ad by fo rmen b e tyd e r
for civilisationen: — hvorledes den er ops tå e t, hvorledes den h id til er udv ik le t og
hvorledes den i f rem tiden bø r udvikles. Denne k la rhed k a n m an kun v inde gennem
om fa ttend e s tud ie r i social retn ing . E n r e tn ing som endnu mang le r sine baneb ryde re
og sit g rund lag for a t kunn e blive et alm inde lig t akadem isk undervisningsfag.
By fo rmens sociale b e tydn ing vil b ed s t forstås n å r man lærer at indse, at den er
civilisationens oph av og ku ltu ren s væ rk s ted , lærer a t indse a t først n å r den sociale
d rift — sam lingsd riften — som er en del af den menneskelige n a t u r — fo rmå r at
fremkalde og u d n y t t e den af samlingsd riften udgåede marked sd rift, h a r m an hov ed
betingelsen for udv ik ling af et civiliseret samfund — et m i d t p u n k t for en egn. At
menne ske r k lump e r sig sammen i en bop lads be tinge r egentlig ingen ku ltu r , er kun
en y t t r i n g af den sociale drift, som er m ed fød t; de t behøve r end ikke a t være spiren
til en købing. En sådan op s tå r ud en den p rim itive samlings drifts hjælp, hvis blot
ma rk ed sd riften k an finde sit u d t r y k i et købe stævne der, ti m a rked sd riften er a f
hængig af færdselsmidler, ikke af boliger. Disse komme r til senere som følge af en
heldig y t t r i n g af denne s id s tnævn te drift. Bop ladsen er forløberen for nu tidens