65 / 259
VAN
I mere end hundrede år
begyndte, h a r vi re tte t vore ta
direkte arvegods fra fædrene, o
besunget denne, erkendt og vi
tigt, mens vore statsmænd h
som omkvæd erkendelsen af
da oprejsningen fra dette y
greberne: lille, fattig og sva,
haves muligheder, som omgi
storheden, rigdommen og
erobringer eller overgreb p
af, hvad der er vort og i
vor handel, søfart
det danske riges tilbagegang
od den danske muld, som det
digtere har alle, mens de har
at Danmark var lidet og fat-
de samme toner, og tilføjet
affhed. Vi må imidlertid nu,
ld er begyndt, ryste be
ne vort blik for de store
an de og oplade vor hu for
kan vinde den vej. Ikke ved
der, men ved udnyttelsen
vort. Vi må organisere
re t vort landbrug
og styrke vo rt søforsvar, således at folket kan se og forstaa hvor og
hvorledes vi kan genvinde vor internationale stilling, vort sammen
hold og nationale retsind og vore byplaner må præges af stræbet i
den retning.