110 / 131
107
ny Konvertering bragte samtlige 4 pC t.’s Kasseobligationer ud af
Verden, men fra 1899 har Foreningen atter haft 4 pC t.’s Kasse*
obligationer i C irkulation, og fra 1915 er den yderligere gaaet
til Udstedelsen af 4 1/2 pC t.’s Obligationer, hvilket siden 1923 er
den eneste Obligationstype, der har været ydet Laan i. Dette var
en Følge af, at 4 pC t.’s Obligationerne under Krigen sank saa
stærkt, at Kurstabet virkede afskrækkende paa Laansøgerne, der
erfaringsmæssigt lægger mere Vægt paa, hvad Obligationerne
kan udbringes til paa Markedet end paa Størrelsen af de halv*
aarlige Ydelser. Selv hvor det med uomstødelige Tal — alle
Forhold taget i Betragtning — lader sig godtgøre, at et lavrentet
Laan er fordelagtigere for D ebitor end et højrentet, vil den
praktiske M and meget ofte give slige Beregninger en god Dag
og tro sig bedst tjent med at vælge den Obligationstype, der
giver det m indste Kurstab.
Saa ugunstigt udviklede Kursforholdene sig, at endog Kravet
om
5 pCt.’s Obligationer
begyndte at stikke Hovedet frem inden*
for K reditforeningsverdenen. D et rejstes første Gang i 1914 af
Ø stifternes Landcreditkasse, der dog længe forgæves maatte hen*
vende sig til Indenrigsm inisteriet om Godkendelse af et Statut*
tillæg, som aabnede Foreningen Adgang til at udstede Obliga*
tioner med saa høj en Rentefod, idet M inisteriet støttedes i sin
afvisende H o ldn ing af Kreditforeningernes staaende Fællesudvalg.
Dettes Flertal ansaa med Rette Fordelene ved den nye Obliga*
tionstype for meget tvivlsomme for Laantagerne, i hvert Fald
hvis man ikke gik til Udstedelsen af 5 pC t.’s Obligationer med
den Bagtanke, at der senere kunde blive Mulighed for at skaffe
Debitorerne en Konverteringsavance.
Man kunde mene, det burde være et indre Anliggende for
en ugaranteret Kreditforening, til hvilken Rentefod den ønskede
at yde Laan. Men heroverfor gjorde Fællesudvalget ikke uden
G rund gæ ldende, at 5 pC t.’s Obligationerne ikke alene maatte
befrygtes at ville paavirke M arkedet for 4 l/2 pC t. s Obligationer
i ugunstig Retning, men at de yderligere, naar kun enkelte
K reditforeninger udstedte dem, vilde give disse et konkurrence*