pierede saavel den juridiske som den landbrugskyndige Direktør
og blev disse en god Kollega.
De Mænd, han kom til at samarbejde med, var gennem
Størstedelen af Tiden dels Paludan, dels Klaus Berntsens Efter?
følger som landbrugskyndig Direktør, forhenværende Skomager?
mester
N . Christensen
fra Gevninge, den første af Foreningens
Direktører, som er udgaaet fra Repræsentanternes egen Kres.
Lige siden 1893 havde Christensen været Repræsentant for For?
eningen, og han var med sin sunde Dømmekraft og urokkelige
Ligevægt af den Slags Mennesker, der voksede under Ansvaret
i Stedet for at tynges af det. Hans Voteringer var altid om?
hyggeligt gennemtænkt og baseret paa et nøgternt Skøn, hvis
Udfald Meddirektørerne sjældent havde noget at ændre ved.
Sjældent tog han Ordet paa Repræsentantskabsmøderne, men det
kunde da være med en vis determineret Kraft, som ikke for?
fejlede sin Virkning. Bide fra sig kunde han ogsaa, naar det
behøvedes, men sympatisk, som han var, vandt han sig efter?
haanden en sikker Position, som benyttedes myndigt, men altid
hensynsfuldt og uden Tendens til Kompetenceoverskridelse. Lige
til højt op i Halvfjerdserne bevarede den djærve, bredskuldrede
Mand med den smukke Skikkelse sin Arbejdskraft. Regelmæssig
som et Urværk kom han hver Dag sin Tur ind til Kontoret fra
Hjemmet i Taastrup, og det føltes som et virkeligt Tab for For?
eningen, da han omsider i 1929 maatte melde Pas og opgive den
Gerning, han med saa stor Trofasthed og ubestridelig Dygtighed
havde røgtet i 20 Aar. Hvad Foreningen skylder N. Christen?
sen er ikke lidt, og megen Sympati vil paa Jubilæumsdagen
strømme den gamle Direktør imøde fra de Mænd, som nu byg?
ger videre paa hans Arbejde. Som rimeligt var afløstes han af
en ny Mand fra Repræsentantskabet, forhenværende Lokomotiv?
fører
Hans Petersen
fra Holmstrup pr. Slagelse, der siden 1918
havde repræsenteret Sorø Amt og før den Tid været først
Kommune? og siden Herredsvurderingsmand for Foreningen,
foruden at han i en Aarrække var Sogneraadsformand i sin
Hjemegn.