125 / 172
114
altsaa maa forbeholde mig i sin tid underdanigst at
forelægge.
»Den omstændighed at universitetet in te t ejer til
at lønne de lærere med, der for nærværende tid skal
ansættes, gør at ingen mand uden for hovedstaden,
der h a r et kongeligt embede med løn eller et nogen
lunde klækkeligt udkomme kan a ttraa ved denne lej
lighed at blive ansat, da altsaa efter al rimelighed
ingen udenbys lærd mediciner vilde melde sig; da
de indenbys asp iran ter er tilstrækkelig bekendte for
at kunne bedømmes; da en konkurs overalt fore
kommer mig at være et meget upaalideligt middel til
at afgøre en kandidats endnu ubekendte duelighed til
en akademisk lærestol; da den ikke synes anvendelig,
hvor kandidaterne ikke er om trent lige i alder og an
seelse i den borgerlige og literæ re verden, saa vover
jeg ikke at foreslaa, a t ved denne lejlighed til kon
ku rs maatte indbydes.
»De supplikanter, som h a r bedt om ved denne lej
lighed at maatte komme i betragtning, er følgende:
1) Doctor medicinæ
Andreas Broberg Ranøe.
Han
er medlem af det kgl. medicinske selskab og ha r som
saadan skrevet adskillige afhandlinger der med bifald
er optagne. Han er nylig blevet udnævnt til læge ved
Friderichs hospital, hvor han efter fundatsen er plig
tig at holde kliniske forelæsninger. Foruden disse til
byder han sig endnu een time daglig at holde forelæs
ninger ved universitetet over patologi og terapi. Han
er villig til for det første at tjene uden løn.
2) Regimentskirurg ved det kgl. artillerikorps
An
dreas Fenger.
Han beder om, som professor anatomiæ
et physiologiæ ved universitetet at m aatte ansættes.
Han h a r opofret sine bedste aar til dette fag, h a r som