129 / 172
118
de druknendes redning h a r han tildraget sig agtelse.
Hans fag er anatomi og kirurgi.
»Men i hvorvel jeg erkender begge disse mænds
fortjenester, saa bør jeg dog anføre, at den første er
til aars, og at man ikke længe kunde vente sig nytte
af ham, at han ved i 30 aar at have lagt paa landet
kunde have tab t den fornødne færdighed dels i at
holde offentlige foredrag, dels i at dissekere, at det
altsaa var uvist, om han nu vilde stifte den gavn, man
ellers af hans lærde kundskaber var berettiget til at
vente, og at det vilde være meget upassende paa prøve
at antage en mand af hans alder og anseelse. Endelig
kunde han ikke opgive sin post i Sorø uden ved en
anselig løn at blive holdt skadesløs. — Hvad divisions
k irurg
Herholdt
angaar, saa bør jeg ikke fortie, at han
hverken er civis academicus, ej heller promotus; at
det forekommer mig af den grund meget betænkeligt
at foreslaa ham til professor, og paa anden maade kan
han ikke formodes villig at ansættes ved universitetet.
Desuden er begge disse mænds fælles fag anatomi, og
skulde det være D. K. M.’s villie, at en fremmed lærer
for dette vigtige fag skulde indkaldes, saa burde vel
denne lærestol indtil videre blive ubesat. Dette er og-
saa hovedgrunden, hvorfor jeg ikke vover at foreslaa
regimentskirurg
Fenger
at være professor anatomiæ,
omendskønt han h a r aflagt rosværdige prøver paa sin
kundskab og færdighed i at dissekere og gøre præpa
rater. Hans foredragsgaver er mig ikke bekendte.
»Mine forslag angaaende denne vigtige sag bestaar
i følgende:
At doctor
Ranøe,
der h a r aflagt beviser paa lær
dom, der nu h a r lejlighed til den mest udbredte kend
skab til sygdommene og deres behandling, der dog