133 / 172
122
ikke tro r at burde bringe begge de sidste i forslag,
h a r jeg allerede anført. Overalt synes mig, at der som
professorer ikke burde ansættes flere end ju st behøves
for ikke at overlaste faku ltetet med for mange pro
fessorer, der alle ha r adgang til at fordre og egentlig
ogsaa burde nyde løn. Imidlertid maa jeg overlade
dette til D. K. M.’s egen allerh. afgørelse.«
E fter alt dette indstiller han altsaa
Ranøe
til pro
fessor og de tre til ad junk te r ganske som foreslaaet,
sam t at lærestolen i anatomi og fysiologi foreløbig bli
ver ubesat. Endvidere at det m aatte befales ham at til
melde fakultetet, at det er kongens villie, at der inden
semestrets udgang skal udarbejdes en studieplan ind
delt efter et bestem t antal halvaar og at fakultetet
indenfor samme frist skulde indsende instruxer osv.,
saaledes som han h a r foreslaaet i det foregaaende.
Indstillingen er dateret 1* november 1800, kancelliet
indstillede 5’ november og bestallingerne er dateret
T
november 1800.
Af patronens fortrinlige indstilling fremgaar bl. a.,
at det anatom iske studium ved universitetet var meget
forsømt, og det vil sige, at
Mathias Saxtorph
ikke har
gjo rt meget for at holde sit løfte at holde anatomiske
forelæsninger efter
Horrebows
død. Andet kunde man
vel heller ikke vente, det var tydeligt, at hans mening
med at paatage sig hvervet var at skaffe mulighed for
at faa sønnen anbragt. Men i en anden henseende er
Saxtorph
ind irek te berørt i hertugens forestilling, for
det siges, at faku ltetet aldrig h a r ha ft en notar, men
det er ikke rigtigt, for som vi h a r set, var
Saxtorph
udtrykkelig ansat som saadan. Formodentlig ha r han
ikke g jo rt meget ud af dette hverv, hvad man ogsaa
h a r ind tryk af i den strid, der førtes om professores