139 / 172
128
b lo t den slags sy gd om m e , som dengang kun dyrkedes
a f de om re jsen d e operatø rer, som h an behand ler, han
g enn em ga ar hele fy sio lo g ien og operation slæ ren , og
det er v ist rigtigt n ok , n aa r h an siger, at der næppe
find es et kap itel i h an s k iru rg i, hvo ri der ikk e er no
get n y t.
Haller
34) citerer
Heuermann
paa m an g e punkter,
Ewald35)
fo rtæ ller, at h an er den fø rste , som beskri
v er syn k n in g sm ek an ism en ,
Griinfeld3G)
, som er en af
de fa a d an sk e fo rfa tte re , som kender
Heuermann,
frem hæ v er h am som en a f dem , der fø rst og bedst be
skriver h ern ia ob tu ra toria. H an s elev
Ferdinand Mar-
tini
fo rtæ ller om , at han a f
Heuermann
h ar lært led
m u s at kende. I h an s k iru rg i fin d er m an beskrivelse
a f, h vo rled es m an kan gøre g a stro tom i — det vidste
Em il Fenger
(1 8 5 3 ) in tet om 37), da h an sku lde gøre
operation en . — H an fo rsva re r sectio alta ved stensnit
m ed de sam m e a rgum en ter som
Axel Iversen38)
gjorde
c. 120 aar senere. H an a fb ilder et apparat, som efter
Sigfred Levy
s m eddelelse til m ig g an sk e ligner »Say-
res sly n g e «. I h an s fy sio lo g i find es et større afsn it om
tale og stem m ed an n else fo r at næ vne et emne, som
fø r st i de senere aar er b levet selvstæ nd igt doceret ved
un iversitetet.
B ed st k an je g b ed øm m e h am fo r oftalm ologiens
v ed k om m en d e . H an s frem stillin g er fortrin lig, men
om detailler m a a je g h env ise til et andet væ rk39). Han
gav sig m eg et a f m ed ø jen op era tion e r og han skriver
u d fø rlig t derom isæ r i sin e V e rm isch te Bemerkungen.
H an er den fø rste , der fo resla a r at gøre irisoperatio
ner g enn em h o rn h in d en , lan g t m in d re fa rlig t end som
h id til genn em corpu s ciliare. H an er den første, som
i Sk and in avien gør stæ rex trak tion er efter D aviels m e