145 / 172
134
om smaakopper h a r han ikke præsteret noget viden
skabeligt som læge og hans løfte om at skrive popu
lære lægebøger, hvis han blev professor, glemte han.
Som botaniker eller maaske rettere som forstander
for botanisk have er han blevet erindret, men dom
men om ham er dog betinget.
Rottbøll
er dog en af dem, der er blevet erindret
i fakultetets historie, men det er mig ikke muligt at
sige af hvilken grund. Muligt kan det ligge i, at en
af hans elever skrev en nekrolog om ham, ledsaget
af et kobberstukket po rtræ t i Bibliotek for læger
181445). Saa vidt jeg kan skønne, er han den mindst
betydelige af alle professorerne ved fakultetet i sidste
halvdel af 18’ aarhundrede.
De to næste professorer, som vi maa beskæftige
os med, er først og fremmest fødselshjælpere, den
ene kirurg, den anden medicus. Der er det mærkelige,
a t fødselshjælp regnedes for et fællesomraade for me-
dici og kirurger, og det er ikke ganske let at forklare,
hvorledes dette er gaaet til. F ra først af er der ikke
tvivl om, at hvis en læge skulde tilkaldes til en fød
sel, saa sendte man bud efter kirurgen, og saaledes
var det endnu i slutningen af det 17’ aarhundrede,
men man kan dog ikke sige, at barberlavets rettig
heder om fatter fødselshjælp, for ganske vist havde
kirurgerne eneret paa behandling af saar, men der
var næppe nogen, som dengang tænk te paa saar i for
bindelse med fødsel. At
Thomas Bartholin
holder exa-
men for jordemødre siger ikke, a t han h a r givet sig
af med fødselshjælp, og det ha r han sikkert heller
ikke, det siger kun, at han ren t teoretisk skulde vide
og maaske ogsaa vidste lidt om fødsler, og det synes