139
der fandt paa at anvende antiseptiken i fødselshjæl
pen og derved indlagde sig meget stor fortjeneste og
reddede masser af menneskeliv.
Samtidig med at
Saxtorph
blev professor desig-
natus, blev
Heinrich Callisen,
som ogsaa var født
1 7 4 0
,
havde taget kirurgisk examen
1 7 6 4
og var blevet dr.
med.
1 7 7 2
, professor chirurgiæ, men for ham blev der
truffet den særlige bestemmelse, at han ikke skulde
ascendere i fakultetet, men skulde være generaldirek
tør for kirurgien, naar
Hennings
døde, idet den kirur
giske læreanstalt saa skulde inddrages under fakul
tetet. Dette blev imidlertid ikke til noget, kirurgisk
akademi oprettedes, men
Callisen
blev
1 7 9 1
professor
ved kirurgisk akademi uden dog at fratræde sin stil-'
ling i fakultetet før han ved
Henning’s
død
1 7 9 4
blev
generaldirektør for kirurgien.
Callisen
gjorde sig me
get bekendt ved sin lærebog i kirurgi, og dens berøm
melse bevises ved at den udkom i
4
større og større
udgaver, alle paa latin. Først langt senere blev den
oversat til tysk af hans brodersøn. Den første udgave
kom
1 7 7 6
, den næste
1 7 8 8
—
1 7 9 0
, den tredie
1 7 9 7
—
1 8 0 0
og den fjerde
1 8 1 5
—
1 8 1 7
.
Callisens
kirurgi var beregnet paa de medicinske
studenter, som teoretisk skulde kunne lidt kirurgi,
men ikke skulde praktisere som kirurger. Dette frem-
gaar allerede deraf, at bogen er skrevet paa latin,
hvad kirurgerne ikke kunde læse. Navnlig de første
udgaver gør indtryk af, at de er beregnede paa at
læres udenad. Sproget er udmærket let læseligt, kort
fattet og bestemt. Da bogen ikke er beregnet paa kirur
ger, spiller det heller ikke nogen rolle, at der ikke
findes noget nyt i den, tvertimod er
Callisen
snarest